DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Det tilslutningsbidrag som opstillere af vindmøller og solcelleparker skal betale til Energinet er imod EU-regler, mener Green Power Denmark. (arkivfoto.)
Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Green Power Denmark hiver Energinet i Energiklagenævnet om millionstrid

Erhvervsorgnisationen har har klaget til Energiklagenævnet over Energinets metode for producentbetaling, som påfører udviklere af solcelle- og vindmølleparker ekstraudgifter på adskillige mio. kr. Green Power Denmark mener, at metoden er i strid
19. JAN 2023 8.51
Energi
Offshore
Onshore
Solceller
Transport
Økonomi

Når en udvikler i fremtiden tilslutter en solcelle- eller vindmøllepark til transmissionsnettet, skal der betales både en indfødningstarif, et stationsbidrag og et tilslutningsbidrag. Striden handler om den sidste, hvor Energinet vil have dækket udgifter til at udbygge det kollektive transmissionsnet. Den udgift mener Green Power Denmark ikke, at man kan pålægge udviklerne disse udgifter i form af et tilslutningsbidrag, oplyser erhvervsorganisationen i en meddelelse.

- Vi mener ikke, at EU-reglerne giver mulighed for dette. Energinet går ud over, hvad reglerne tilsiger, og det giver udfordringer for opstilling af vedvarende energi i Danmark, siger Kamilla Thingvad, direktør for energiproduktion i Green Power Denmark.

Forsyningstilsynet godkendte kort før jul Energinets metode for producentbetaling, og den trådte i kraft ved årsskiftet. Konkret mener Green Power Denmark, at tarifmetoden er i strid med EU’s transmissionsafgiftsforordning. Derfor er der nu sendt en klage til Energiklagenævnet på vegne af en lang række medlemsvirksomheder.

Reglerne i transmissionsforordningen er lavet blandt andet for at sikre et velfungerende marked med ensartede vilkår på tværs af Europa.

Bør udskyde opkrævning

Med den nye model for producentbetaling er det blevet markant dyrere at tilslutte vindmøller og solceller til transmissionsnettet i Danmark. Udviklerne skal foruden et stationsbidrag betale et tilslutningsbidrag på 328.000 kr,/MW i områder, hvor produktionen af strøm er større end forbruget.  

Det betyder, at en udvikler, som vil opføre et anlæg på for eksempel 250 MW, som bliver tilsluttet 400 kV-nettet, vil opleve, at omkostningerne stiger med knap 100 mio. kr. alene for at blive tilsluttet elnettet. Den omkostning er for stor, mener Green Power Denmark.

- Det er en voldsom stigning, og det vil være med til at bremse den grønne omstilling. Den nødvendige udbygning af vedvarende energi vil blive forsinket og unødvendigt dyr. Det er ikke alene i strid med reglerne i EU. Det er også ærgerligt, at der kommer et så alvorligt benspænd i en tid, hvor vi har brug for al den vedvarende energi, som vi kan producere, siger Kamilla Thingvad.

Forsyningstilsynet har i sin godkendelse skrevet, at den er i tvivl om, hvorvidt modellen er forenelig med EU’s regler. Af samme grund har Green Power Denmark tidligere pointeret overfor både Energinet og Forsyningstilsynet, at man bør undlade at opkræve tilslutningsbidraget, indtil der klarhed om det retlige grundlag.

- Nu går vi den nødvendige vej og klager i første omgang over afgørelsen til Energiklagenævnet. Men det havde selvfølgelig været bedre, hvis det ikke var kommet dertil, siger Kamilla Thingvad.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/green-power-denmark-hiver-energinet-i-energiklagenaevnet-om-millionstrid

GDPR