DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Green Power Denmark: Historisk aftale

Den politiske aftale om havvindmøller åbner porten til en helt ny verden af grønne muligheder, mener Green Power Denmark.
30. MAJ 2023 20.20
Energi
Energiø
Offshore
Politik

Et bredt flertal i Folketinget er tirsdag blevet enige om et stor aftale udbygningen af havvind. Der potentielt, hvis alle muligheder udnyttes kan, kan betyde mere end en syvdobling af den nuværende danske havvindkapacitet på 2,3 GW. Den aftale bringer ikke overraskende glæde hos den grønne erhvervsorganisation Green Power Denmark, der kalder aftalen for "historisk".

- Det er en historisk stor og imponerende aftale.  Vi får rigeligt med grøn strøm til at dække vores eget forbrug. Vi kan også begynde at producere grønne brændstoffer til skibe og fly, og vi kan tage hul på fremtiden som nettoeksportør af billig klimavenlig energi. Det er en aftale, som giver os helt nye grønne muligheder, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, i en pressemddelelse.

Med den politiske aftale er rammerne sat for de kommende udbud. Og der er mange gode elementer i aftalen ud over størrelsen af den, mener Kristian Jensen.

- Der kommer et stort samlet udbud af havvindmøllerne. Det har været et stort ønske for at forenkle processen og sikre, at vi får opført havvindmøllerne hurtigt, smidigt og effektivt, siger han.

Bekymring over statsejerskab

Det er en nyskabelse, at staten skal eje 20 procent af de kommende havvindmølleparker. Det er ikke afprøvet noget sted i verden, og Green Power Denmark har advaret mod det eksperiment, men man glæder sig dog over at ejerandelen af sænket til til 20 pct. mod regeringens oprindelige udspil om 25 pct.

- Det er heldigvis lykkedes at luge meget af ukrudtet væk. Statens ejerandel er sat ned i forhold til regeringens udspil, og der kommer en tydelig armslængde mellem den statslige virksomhed og det politiske niveau. Man vil også gøre en indsats for at undgå, at det kommer til at forsinke byggeriet. Men det bliver spændende at se, hvordan investorer og udviklere reagerer på, at staten skal med som aktør, siger Kristian Jensen.

Sammenlagt er der aftaler om i alt 14 GW ny havvind, hvis der medregnes vinderne af udbuddets mulighed for at stille ekstra møller op, hvis de vurderer, at der er mulighed for det. På fagsprog bliver det kaldt ”overplanting”.

Tilfreds med prioritering af Energiø Bornholm

Det sværeste punkt i forhandlingerne har været omkring Energiø Bornholm. Det skyldes ikke mindst, at udlandsforbindelsen, som skal forbinde energiøen med henholdsvis Tyskland og Sjælland er dyr. Regeringen venter, at der bliver brug for 17,6 milliarder kroner i finansiering til at dække omkostningen for udlandsforbindelsen. Green Power Denmark glæder sig over, at man fortsætter med planlægningen af projektet i Østersøen.

- Det var været en svær beslutning at gå videre med planerne om Energiø Bornholm – ikke mindst på grund af prisen på udlandsforbindelsen. Men Energiø Bornholm er vigtig for energisystemet og forsyningssikkerheden, den vil sikre lavere elpriser og knytte elmarkederne i Danmark og Tyskland tættere sammen. Det er en klog investering også sikkerhedspolitisk, siger Kristian Jensen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/green-power-denmark-historisk-aftale

GDPR