DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Testcentret i Østerild er blevet en turistauktion for området. (Arkivfoto.)
Gert S Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Green Power Denmark glæder sig over politisk opbakning til flere vindmølletestpladser

Der er brug for nye og verdensledende faciliteter, hvor vindmølleproducenterne kan teste fremtidens møller, lyder det fra Green Power Denmark, som derfor glæder sig over den politiske opbakning til flere testpladser.
19. DEC 2023 13.13
Natur
Politik
Research & Development

Danmark har i dag to tescentre til vindmøller, men der er behov for flere mener branchen. Og politikerne er lydhør overfor forespørgslen. I sidste uge blev en forligskreds således enige om at fortsætte screeningsprocessen for et tredje testcenter for vindmøller.

Nu er feltet af områder i spil til centret skåret ind til at omfatte enten Ballum i Sønderjylland – syd for dæmningen til Rømø. Eller i en forlængelse mod nord af det nuværende testcenter i Østerild i Thy. Fremgangen i processen glæder Green Power Denmark, oplyser erhvervorganisationen i en meddelelse.

- Det er glædeligt, at der er politisk opbakning til at etablere flere testpladser. Begge områder er anvendelige for vindmølleindustrien. Der er de rigtige vindforhold. Og der er fornuftig adgang til en havn, så vinger, tårne og naceller, som er ”huset” på toppen af møllen, kan komme til og fra testcentret uden store gener for lokalbefolkningen, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.

Selvom udviklingen er gået stærk de seneste år, stoppen den ikke her. Og der er udsigt til endnu større møller i fremtiden. Derfor er der behov for de nye testpladser, mener Green Power Denmark.

- Det er en imponerende bedrift, som viser vigtigheden af at kunne udvikle og teste stadig mere effektive vindmøller her i Danmark. Men konkurrencen fra udenlandske virksomheder er stor, og der er ingen tvivl om, at teknologiudviklingen fortsætter, og der er behov for de bedste testmuligheder i Danmark, hvor vindmølleindustrien kan teste møller på op til 450 meter, siger Jan Hylleberg.

Vicedirektøren peger desuden på, at eksempelvis testcentret i Østerild har været en stor gevinst for både miljøet og den lokalområdet. Fugle og andet dyreliv trives bedre i dag, end det gjorde i den plantage, der lå i området, før vindmøllerne kom. Medarbejdere og aktiviteter på testcentret og de mange turister, som kommer forbi, skaber liv og omsætning i og omkring Østerild by.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/green-power-denmark-glaeder-sig-over-politisk-opbakning-til-flere-vindmoelletestpladser

GDPR