DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Green Power Denmark er glad for regerings udspil om VE

De kommunale postkasser er fyldt med ansøgninger om at opstille grøn energi på land. Derfor glæder Green Power Denmark sig over, at regeringen nu tager fat på at gøre ansøgningerne til vindmølleparker og solcelleanlæg i kommunerne til virkelighed.
9. OKT 2023 13.45
Natur
Onshore
Politik
Økonomi

Et god udgangspunkt, men politikerne skal holde snuden i sporet og lande en hurtigt aftale, så energibranchen kan sætte spaden i jorden. Sådan kan erhvervsorganisationen Green Power Denmarks reaktions på regeringens udspil for VE på land, som er blevet præsenteret mandag, opsummeres.

Ifølge Green Power Denmark står energibranchen nemlig på på spring til at levere på det politiske mål om at firedoble elproduktion fra grøn energi på land inden 2030. Ifølge En opgørelse fra organisationen viser, at 4.840 MW landvindmøller – svarende til 1000 møller – står i kø i kommunerne.

På trods af den store flaskehals tyder det alligevel på at der i år bliver taget flere vindmøller ned, end der stilles op. Derfor tager Green Power Denmark imod regeringens udspil ’Sammen om grøn energi fra sol og vind på land’ med åbne arme.

- Regeringen skal have ros for at sætte handling bag de store klimaambitioner og lytte til energibranchen. Det er afgørende, hvis vi skal vriste os fri af afhængigheden af fossile brændsler, nå vores klimamål og gøre noget ved de høje energipriser. Vores medlemmer er mere end klar til at sætte spaden i jorden, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, i en pressemeddelelse.  

Af udspillet fremgår det, at 19 kommuner har udpeget 32 arealer, hvor der er potentiale for energiparker. Det skal nu undersøges om arealerne kan benyttes. I områderne vil man fjerne de særhensyn, som virksomheder og kommuner ellers skal søge dispensation om for at opstille vindmøller og solceller. Det er for eksempel, hvis der skal bygges grøn energi i produktionsskove eller i nærheden af gravhøje. 

- I øjeblikket snegler udbygningen af grøn energi på land sig afsted. Klimaet kalder på handling, virksomhederne tripper for at komme i gang, og forbrugerne efterspørger billig, grøn el. Derfor opfordrer vi partierne i Folketinget til at bakke op om regeringens udspil og lande en bred aftale hurtigt, så virksomhederne kan komme i gang med at levere en masse billig og bæredygtig strøm, siger Kristian Jensen.

Glæde over opgør med særregler - skuffelse over lange godkendelsesprocesser

I udspillet skruer regeringen også op for den årlige bonus til naboer til vindmøller og solceller og indbetalingen til grøn pulje, som den enkelte kommune råder over. Det betyder, at ved en firedobling af elproduktionen fra vedvarende energi på land, så vil opstillernes udgifter blive forøget fra ca. 2 mia. kr. til ca. 4,5 mia. kr.

Samtidig vil regeringen afskaffe kommunale særregler for opstilling af vedvarende energi, hvilket har været et stort ønske fra Green Power Denmark.

- Opstillerne arbejder allerede tæt sammen med kommunerne og borgerne om, hvordan den grønne energi kan skabe mest mulig værdi for lokalsamfundene. I energibranchen har vi da også lænet os konstruktivt ind i diskussionen om kompensation, og nu er den landet. Derfor har jeg også en forventning om, at man politisk fremadrettet har fokus på ikke at gøre det dyrere og mere bøvlet at opstille dét, der skal gøre vores energi billigere og fremtid bæredygtig, siger Kristian Jensen.

Udspillet tager dog ikke fat på den opgaven med at komme de lange godkendelsesprocesser for grønne projekter til livs. Det skuffer Green Power Denmark.

- Det er godt, at vi er kommet videre i processen med at udpege energiparkerne. Men vi skal huske på, at hovedparten af udbygningen af grøn energi på land skal ske udenfor parkerne. Derfor skal vi i gang med at rydde snubletråde af vejen og gøre godkendelsesprocesserne mere effektive. Jeg oplever, at regeringen har fået et større fokus det – bl.a. med statsministerens tale til Folketingets åbning – og jeg forventer, at der sker noget snart, siger Kristian Jensen.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/green-power-denmark-er-glad-for-regerings-udspil-om-ve

GDPR