DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Grøn Energi Dag falder i år væsentligt senere end sidste år. (Arkivfoto.)
Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Green Power Denmark bekymret: "Grøn Energi Dag" falder væsentligt senere i år

Den grønne erhvervsorganisation kalder dagen, hvor årets produktion af grøn energi overhaler sidste år, for "Grøn Energi Dag 2023". I år falder den 18. december, sidste år skete det den 5. november.
18. DEC 2023 14.10
Energi

Mandag passerer VE-produktionen i Danmark en lille smule. Således har solceller og vindmøllerne i Danmark dags dato produceret mere grøn strøm, end de gjorde i hele 2022. Hidtil er der således produceret 21,1 TWh strøm fra solceller og vindmøller. Produktionen svarer til 62 pct. af elforbruget, oplyser Green Power Denmark i en pressemeddelelse 

- Grøn energi er vores vej ud af energi- og klimakrisen, og rekorden betyder, at vi er kommet lidt tættere på at udfase olie, kul og gas. Men der er stadig mange skridt at tage, inden vi har fået hele vores samfund over på grøn strøm, siger Camilla Holbech, afdelingschef i Green Power Denmark.

Solcellerne har produceret 3,0 TWh mod ca. 2,2 TWh  i 2022. En opgørelse fra Energistyrelsen viser, at der blev sat 900 MW ny solcellekapacitet op mellem 3. kvartal 2022 og 2. kvartal 2023. De mange nye solceller og det generelt solrige vejr er årsag til, at solcellerne satte produktionsrekord i alle måneder på nær marts i 2023.

Det er andet år i træk, at Green Power Denmark markerer Grøn Energi Dag. I år er der mindre end to uger tilbage af året. Sidste år faldt dagen den 5. november, og at dagen falder væsentligt senere i år er en smule malurt i bægeret for Green Power Denmark. 

- At den nye rekord kommer så sent på året, er et tegn på, at noget er helt galt. 1000 vindmøller står og venter på at blive sagsbehandlet  i kommunerne - til gavn for klimaet og det danske samfund.  Det samme gælder for stribevis af solcelleprojekter. Vi skal have tempoet op alle steder, siger Camilla Holbech.

Årsagen er blandt andet, at der ikke bliver opført nye vindmøller på land. I år bliver der pillet mere vindmøllekapacitet ned, end der bliver sat op. Når det gælder solceller, er der kun opført omkring 500 MW i 2023 mod cirka det dobbelte året før.

Lange etableringstid bekymrer

Camilla Holbech glæder sig over at Vesterhav Syd og Nord vindmølleparkerne for nyligt begyndte at producere strøm og vil være i fuld drift i begyndelsen af næste år, og derfor formentligt vil bidrage til at der også bliver en Grøn Energi Dag næste år. Hun peger dog på, at netop etableringstiden fra vedtagelse til opførelse er et sygdomstegn for branchen.

- Det er elleve et halvt år siden, at et flertal i Folketinget vedtog, at de to havvindmølleparker skulle opføres. Det er et eksempel på, hvor lang tid det kan tage at opføre vedvarende energi i Danmark, selvom stort set alle er enige om, at vi skal have mere af det. I fremtiden skal det gå meget hurtigere fra beslutning til handling, siger Camilla Holbech.

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/green-power-denmark-bekymret-groen-energi-dag-falder-vaesentligt-senere-i-aar

GDPR