Glæde hos Green Power Denmark over ny digitaliseringsstrategi

Erhvervsorganisationen roser regeringen for at gøre grøn omstilling til et omdrejningspunkt i sin digitaliseringsstrategi og involvere energibranchen i udviklingen af fremtidens grønne, digitale løsninger.
16. NOV 2023 14.17

Regeringen har torsdag fremlagt en ny strategi for Danmark, som skal løfte digitaliseringen af Danmark til næste niveau. Green Power Denmark sig over, at grøn omstilling er et omdrejningspunkt i strategien, på trods af at organisationen allerede ser Danmark som et af de mest digitaliserede lande i Europa.

- Regeringen skal have ros for at ville forene to danske styrkepositioner: digitalisering og grøn omstilling. Det er et power couple, og formår vi at koble de to styrkepositioner, så kan vi sætte yderligere fart på klimakampen og skabe de nye grønne løsninger, som hele verden efterspørger, siger Jørgen Christensen, teknologidirektør i Green Power Denmark, i en pressemeddelelse som en reaktion på udspillet fra regeringen.

Regeringen vil med den nye stratige bl.a. iværksætte et program for digitalisering af forsyningssektoren, hvor man vil involvere branchen. Netop det har Green Power Denmark efterspurgt, så man for eksempel kan få udviklet et sæt fælles digitale spilleregler for energi- og forsyningssektoren, som sikrer, at alle energileverandører og -forbrugere kan dele data.

- Det er et rigtig godt initiativ, som branchen ser frem til bidrage til. Digitalisering fylder allerede rigtig meget i den grønne sektor, men det bliver endnu mere i fremtiden. Data og digitalisering er afgørende for, at den grønne omstilling sker på den mest effektive måde, så vi blandt andet bliver bedre til at få forbruget til at svinge i takt med produktionen af grøn strøm. Alt sammen til gavn for forbrugere, producenter og samfundet som hele, siger Jørgen Christensen og fortsætter:

- Bedre adgang til data og viden på tværs af forsyningssektoren er alfa og omega. Det her program kan drive udviklingen mod en sammenhængende, grøn forsyningssektor, der udnytter ressourcer og infrastruktur bedre på tværs af værdikæder og forsyningsarter.

amp

Hanstholm Havn
Tilmeld dig nyhedsbrevet