
Med målet om at understøtte den grønne omstilling ved at udnytte Gas Storage Denmarks ekspertise inden for underjordisk gaslagring og Nobian Dansk Salts erfaring med udvikling af saltkaverner har de to parter underskrevet et Memorandum of Understanding (MoU).
Målet med samarbejdet er at undersøge udvikling af saltkaverner til energilagring i Danmark herunder brintlagring, oplyser Energinet i en pressemeddelelse.
- I et fremtidigt grønt energisystem, hvor en markant større andel af produktionen vil komme fra variable kilder som vind og sol, vil udfordringen med at balancere energisystemet blive større. Grøn brint produceret fra vedvarende energikilder forventes, sammen med brintlagring, at spille en afgørende rolle. Ikke kun i forhold til at sikre en stabil forsyning af grønne brændstoffer, men også til at opretholde en konstant balance mellem elproduktion og -forbrug, siger Gas Storage Denmark’s CEO, Martin Christensen.
Nobian Dansk Salt har over 60 års ekspertise inden for saltproduktion og omfattende erfaring med konstruktion og drift af saltkaverner i Danmark, er en del af Nobian, som har stor erfaring inden for energilagringsløsninger.
- Nobian Dansk Salt er unikt positioneret til at bidrage til brintinfrastrukturen og brintøkonomien. For at opbygge bæredygtige brintværdikæder skal vi fremme vidensdeling, forskning, teknologisk innovation og infrastrukturudvikling. Dette samarbejde, som er det første brintlagringssamarbejde mellem partnere i Holland og Danmark, imødekommer behovet for at udvikle brintlagringsløsninger i Danmark, siger Michael Koenig, som er CEO i Nobian.
Ved at udforske udviklingen af brintlagring i saltkaverner sammen med Gas Storage Denmark er håbet at understøtte og indfri Danmarks store potentiale for vedvarende energi og positionere landet som et førende knudepunkt for brint i Norden.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.