Forsker: Forbud mod deponering af vindmøllevinger kan fremme genanvendelse

Hvad vi stiller op med de stigende affaldsmængder fra udtjente vindmøller? Det kommer en ny rapport udgivet af Miljøstyrelsen, udarbejdet af forsker i bæredygtig innovation ved SDU, Lykke Margot Ricard nu med bud på i en større kortlægning.

For selvom 85-90 procent af materialerne i vindmøller allerede genanvendes, så er møllevinger og møllehuse anderledes genstridige. De består nemlig af materialet komposit, som er en kombination af glasfiber og epoxy eller glasfiber polyester resin, som vi endnu ikke har fundet en metode til at genanvende.

- Et nabotjek af Tyskland i forbindelse med min undersøgelse peger på, at et forbud mod deponering af kompositaffaldstypen har haft en fremmende effekt på affaldshåndteringen af vindmøllevinger, siger Lykke Margot Ricard i en pressemeddelelse fra SDU, hun fortsætter:

- Både den europæiske brancheforening WindEurope og Green Power Denmark ønsker et EU-forbud mod deponering af vindmøllevinger fra 2025. Hele vindenergibranchen i Europa og i Danmark støtter op om dette.

Vindmøllevinger skal nyttiggøres

Danmark kommer over de næste 25-30 år til at stå med mindst 121.000 ton potentielt affald fra udtjente vindmøllervinger og møllehuse. Alene de fremtidige havvindmølleparker vil firedoble mængderne af potentielt kompositaffald Danmark op til 500.000 ton.

Hidtil er nogle udtjente vindmøllevinger sendt til deponering, som en mulig bortskaffelsesløsning. Deponering ligger nederst i affaldshierarkiet og er uønsket i henhold til EU-affaldsdirektiv.

EU-lande som Tyskland, Østrig, Holland og Finland har indført forbud mod deponering af kompositaffald.  I Tyskland er der udviklet forskellige genanvendelsesteknologier, som kan adskille møllevingernes bestanddele, så de kan genanvendes.

De markedsmodne teknologier er de helt simple, hvor kompositaffaldet knuses mekanisk og bruges som fyldstoffer f.eks. i byggematerialer, eller bruges som brændsel i cementproduktion.

Men genanvendelse vil kun lykkes, hvis der kan skabes tilstrækkelig gode kommercielle forretningsmuligheder.

- Der forventes flere hundrede tusind ton potentielt kompositaffald fra vindmøllevinger i fremtiden, men alligevel er det ikke sikkert, at der er nok til at skabe basis for rentable virksomheder, da de er afhængige af en stor og stabil forsyning af råmaterialer, siger Lykke Margot Ricard.

- Det er derfor min anbefaling at begrænse muligheden for deponering af vindmøllevinger i Danmark og sikre at lignende affaldstyper fra glasfiberbåde, campingvogne mv. også bliver en del af fraktionen til genanvendelse.

Dialog med vindmøllebranchen

I Danmark er der gennemført flere projekter med genanvendelse af udtjente vindmøllevinger, f.eks. som støjskærme, staldvægge og cykelskure. Men perspektiverne i disse muligheder er ganske enkelt ikke store nok i forhold til de forventede eksponentielt voksende mængder af kompositaffald i fremtiden, lyder det fra forskeren.

- Vi skal også have genanvendelsesteknologier med, hvor volumen kan drive prisen ned. Det er nemlig en udfordring, at nye materialer er billigere og bedre end de genanvendelige – og så skal man jo også vide hvornår man kan regne med forsyningerne, siger Lykke Margot Ricard

Der er flere faktorer, som påvirker affaldsstrømmenes volumen. Selvom mængden potentielt kan kortlægges, afhænger den af mange parametre. Her i slutningen af 2022 påvirkes affaldsstrømmene ikke mindst af mulighederne for at holde vindmøllerne i drift længere tid end forventet.

-Netop afhængigheden af en enkelt affaldsfraktion som møllevinger udgør en risiko for genbrugsvirksomheder. Det bliver nødvendigt at gå på tværs af sektorerne og finde materialetyper, der er sammenlignelige, f.eks. vindmøllevinger og glasfiberbåde. I store træk er det jo de samme materialetyper, der indgår.

amp