I en ny videnskabelig artikel publiceret i tidsskriftet Ecological Economics afliver forskere myten om, at andre lande bare skal gøre som os danskere, når klimaforandringerne skal bremses, skriver Videnskab.dk.

Grøn vækst må ifølge forskerne forudsætte, at økonomien vokser, samtidig med at et land lever op til Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til langt under to grader; tager ansvar for den CO₂, der udledes uden for landets grænser; stopper med at forbruge flere ressourcer, end Jorden kan levere, og i øvrigt har en økonomisk aktivitet, der ikke skader natur og miljø.

Forfatterne nævner en række grunde til, at Danmark ikke lever op til kriterierne for grøn vækst. Her er tre af dem:

Import ignoreres – Produktion og import af de danske forbrugsvarer som tøj og elektronik er klimabelastende. Men et FN-princip foreskriver, at CO₂-udledninger tilskrives det land, de finder sted i - altså der, hvor varerne produceres i og fragtes fra. Derfor tæller store dele af danskernes forbrug ikke med i officielle opgørelser over, hvor meget CO₂ Danmark udleder.

Når dansk landbrug hvert år importerer 1,6 millioner ton sojakager, der bliver brugt som protein i foder til danske landbrugsdyr, tæller det heller ikke med i klimaregnskabet.

Sojaen dyrkes blandt andet i Sydamerika, hvor regnskov brændes af for at få plads til afgrøderne.

International transport tæller ikke – Verdens største containerrederi, Mærsk Line, bidrager hvert år med milliarder til nationalregnskabet og medvirker dermed også til den økonomiske vækst i Danmark.

Rederiets fragtskibe udleder dog store mængder CO₂, men da det sker i internationale farvande, tæller det ikke med i Danmarks klimaregnskab.

FN’s såkaldte territorialprincip betyder, at CO₂-udledninger tilskrives det land, de finder sted i.

Biomasse er primær energikilde – Langt størstedelen af den vedvarende energi, der produceres i Danmark, kommer fra biomasse. Biomassen består primært af træ fra produktionsskov samt møg og planterester fra landbruget.

I 2018 kom en fjerdedel af den biomasse, der forsynede danskerne med elektricitet, fra træ, der blev importeret fra Rusland og USA, fremgår det i en rapport fra Energistyrelsen.

Træfældning kan medføre, at skove lagrer mindre CO₂, hvis der ikke plantes nye træer, i samme hast som der fældes.

Samtidig kan biodiversiteten tage skade af, at store naturarealer beplantes med produktionsskove, som skal levere træpiller til forbrændingsanlæggene.

Målsætninger kan nås – men det koster

Professor Lars Gårn Hansen, som er økonomisk vismand i Det Miljøøkonomiske Råd, der laver uafhængige analyser af samspillet mellem økonomi og miljø, har læst den videnskabelige artikel.

- Man kan diskutere meget og længe om, hvordan man skal definere grøn vækst. Men for mig at se er det interessante og grundlæggende relevante spørgsmål, om det overhovedet er muligt at overholde målsætningen om at holde temperaturen under to grader uden at sætte væksten i stå siger Lars Gårn Hansen til Videnskab.dk.

I 2016 udgav Det Miljøøkonomiske Råd en rapport, som nåede frem til, at det godt kan lade sig gøre at nå målsætningerne i Paris-aftalen med fortsat økonomisk vækst i Danmark og resten af verden.

- Det kommer til at koste noget at holde temperaturen under to grader, men det sætter ikke væksten i stå,« siger Lars Gårn Hansen afsluttende til Videnskab.dk.

jel

Forsker: Danmark er ikke et grønt foregangsland