DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Esvagts SOV 'Esvagt Dana' har gennemgået store forandringer inden en ny kontrakt med TotalEnergies.
Esvagt

Forandret Esvagt SOV indleder langtidskontrakt med Total Energies

Esvagts SOV Esvagt Dana-skibet er klar til at servicere TotalEnergies i den danske del af Nordsøen på en lang kontrakt. Kontrakten er netop trådt i kraft og forinden har SOV'en gennemgået en stor ombygning.
10. MAJ 2022 10.40

Det er et stort set nybygget ’Esvagt Dana’, som indleder en langtidskontrakt med TotalEnergies i den danske del af Nordsøen. Således er skibet blevet fire meter bredere og har fået en ny permanent SMST-gangvej, oplyser Esvagt i en meddelelse.

Esvagt Dana skal servicere med overførsler og supply ved TotalEnergies’ platforme og øvrige operationer i Nordsøen, og til formålet har skibet været seks måneder i dok for en større ombygning. Ombygningen har været nødvendig, da SOV'en skal bistå TotalEnergies med anderledes arbejdsopgaver, end skibet hidtil har haft. 

- Først og fremmest er ’Esvagt Dana’ nu blevet fire meter bredere for at sikre optimeret stabilitet, og at skibet fortsat er en sikker og behagelig arbejdsplads i Nordsøen, hvor vejr og sø kan være udfordrende. En ny thruster ude foran samt optimering af de eksisterende bow thrustere har bidraget til et forbedret DP-plot, siger Kristian Ole Jakobsen, der er DCEO i Esvagt.

Desuden har skibet også fået et større batterisystem, ligesom der er implementeret et komplet stepless gangway-system med indbygget elevator, som kan arbejde i 26 m’s højde, og agterdækket er udbygget til mere end 420 kvm dæksareal, oplyser DCEO'en

Ombygningen af skibet har givet gode resultater, hvor særligt stabiliteten er blevet forbedret til gavn for de 40 teknikere samt bådens besætning, som skal bebo skibet i længere perioder. 

- Vores testsejladser har vist, at skibet både har bevaret sine oprindelige dyder og fået tilført nogle nye. Vi har fået en større gangvej, mere power og bedre stabilitet, siger Viggo Hvidberg, der er kaptajn på Esvagt Dana. 

amp

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/forandret-esvagt-sov-indleder-langtidskontrakt-med-total-energies

GDPR