Langesøvej i Kastrup på Amager er blevet afspærret, og fire opgange er evakueret på grund af en overrevet stikledning til gas. Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnicksen. Gasledningen blev revet over i forbindelse med et gravearbejde på vejen. Københavns Politi modtog anmeldelsen klokken 13.14.
- Brandvæsenet har tilkaldt gasforsyningsselskabet Evida, der er på vej til adressen for at slukke for gassen, siger vagtchefen.
I alt er fire opgange blevet evakueret. Politiet har dog afspærret hele Langesøvej for at undgå, at folk kommer for tæt på gassen. Der er ikke fare for øvrige borgere, men hvis man lugter gas, bør man søge længere væk, oplyser vagtchefen.
Tårnby Gymnasium ligger tæt på Langesøvej, men vurderingen er, at gassen bliver fortyndet i en grad, så der ikke er nogen fare på gymnasiets område, lyder det.
jel /ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.