DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
"Eagle S" ligger for anker ved by øst for Helsinki.
Jussi Nukari/Reuters

Finsk selskab vil have beslaglagt tankskib i kabelsag

Finsk eloperatør kræver erstatning for skader på elkabel og vil derfor have olietankskib beslaglagt.
3. JAN 2025 8.37
Internationalt
Politik
Sikkerhed

Elselskabet Fingrid vil forsøge at få en retskendelse om at få beslaglagt tankskibet "Eagle S" som kompensation for skader. Det fremgår af Fingrids hjemmeside torsdag. En anmodning er sendt til distriktsdomstolen i Finlands hovedstad, Helsinki.

Et elkabel og flere datakabler, der løber i Østersøen mellem Finland og Estland, blev 25. december beskadiget. Finsk politi mistænker, at tankskibet "Eagle S", der sejlede fra Sankt Petersborg natten til 25. december, har forårsaget skaderne. Mistanken lyder blandt andet på grov sabotage. "Eagle S" ligger for anker ud for den finske by Borgå øst for Helsinki.

Fingrid, som er operatør af det finske elnet og har staten som hovedejer, kræver erstatning for skader på kablet Estlink 2, skriver Reuters. Efter flere brud på kabler i Østersøen har den vestlige militæralliance Nato sagt, at den vil øge sin militære tilstedeværelse i Østersøen. Tidligere torsdag iværksatte finske myndigheder endnu en inspektion af tankskibet "Eagle S".

Inspektionen skal klarlægge, om skibet opfylder internationale sikkerhedskrav og har gyldige certifikater. I forvejen er finsk politi i gang med en politimæssig efterforskning på skibet. Politiets efterforskning relaterer sig direkte til kabelbruddene i Østersøen, mens den undersøgelse, der torsdag er iværksat, er rutinemæssig og har fokus på selve skibet og dets stand. 

Toldmyndighederne mener, at skibet, der sejler under Cookøernes flag, er en del af Ruslands såkaldte skyggeflåde. Skibene i skyggeflåden menes at omgå internationale sanktioner mod Rusland ved at sejle med russiske varer uden at sejle under russisk flag. "Eagle S" er lastet med 35.000 ton benzin, skriver Hufvudstadsbladet

jel /ritzau/

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/finsk-selskab-vil-have-beslaglagt-tankskib-i-kabelsag

GDPR