
I Finland er atomreaktoren Olkiluoto 2 blevet koblet fra elnettet på grund af en turbinefejl. Problemerne har ingen betydning for sikkerheden, skriver det finske medie Yle ifølge TT fredag. Frakoblingen af reaktoren ventes at vare tre dage.
Operatøren TVO siger, at problemerne skyldes øget fugtighed i turbinen. Reaktoren har en kapacitet på 890 megawatt, hvilket er lidt mindre end de svenske atomkraftværker, som normalt ligger på over 1000 megawatt.
Finnerne tændte i april for deres nye Olkiluoto 3-reaktor, der skal producere op mod 14 procent af landets elektricitet. Den nye reaktor på Olkiluoto atomkraftværket blev udskudt og forsinket flere gange.
Atomkraft skal supplere vindenergi
Finland er interesseret i atomkraft ved siden af vindenergi, da landet i høj grad ønsker at være energiuafhængig. Det kommer blandt andet fra den politiske situation i landet, hvor der historisk har været et ønske om at lægge afstand til Rusland.
Olkiluoto-atomkraftværket er et af Finlands to atomkraftværker, – det andet er Loviisa-atomkraftværket, som har to sovjetiskbyggede VVER-reaktorer.
Tyskland lukkede den 15. april i år landets tre sidste atomkraftværker. Det skete trods modstand fra mange klimaforskere. Tyskland har arbejdet på at lukke sine atomkraftværker siden 2002.
Den tidligere forbundskansler Angela Merkel satte yderligere skub i udfasningen som følge af en japansk ulykke i 2011, hvor den japanske østkyst blev ramt af et jordskælv og en tsunami, der ødelagde det store atomkraftværk Fukushima. Det skabte den værste atomkatastrofe siden Tjernobylulykken i 1986.
/ritzau/TT
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.