Finanssektoren har allerede nået egne 2030-mål for finansiering af klimavenlige aktiviteter
Den bæredygtig grøn omstilling er modsvaret på den klima- og biodiversitetskrise, som verden står over for. Derfor er omstillingen af samfundsøkonomien en bunden opgave, og den finansielle sektor spiller en væsentlig rolle i at accelerere og understøtte den.?
Og ifølge Finans Danmarks bæredygtighedsredegørelse for 2023 er en vigtig medspiller i denne omstilling. Således er landets penge- og realkreditinstitutters finansiering af klimavenlige aktiviteter er mere end fordoblet siden 2019. Det skyldes både den generelle prisudvikling og en intensiveret sektorindsats.
Dermed har sektoren allerede i 2023 indfriet sine egne forventninger til, at man i 2030 ville finansiere klimavenlige aktiviteter for 700 mia. kr. Det oplyser Finans Danmark i en pressemeddelelse.
- Finanssektoren er med i alle dele af økonomien, og spiller derfor en vigtig rolle i omstillingen til en grøn og bæredygtig samfundsøkonomi. Det er et ansvar, vi som sektor tager alvorligt og har investeret i at kunne løfte. Efter en årrække med intensiveret indsats taler tallene deres eget tydelige sprog: Penge- og realkreditinstitutternes bidrag til samfundets bæredygtige omstilling er mere end fordoblet fra 400 mia. kroner i 2019 til 834 mia. kroner i 2023. Det er en udvikling, vi er stolte af, siger Ulrik Nødgaard, som er administrerende direktør i Finans Danmark.
Resultaterne i årets redegørelse kommer på baggrund af de senere års indsats. Sektoren har blandt andet investeret i grønt kompetenceløft til næsten samtlige medarbejdere, den er gået sammen om at udvikle en CO2-model, der nu anvendes bredt i branchen, og via aktivt ejerskab har sektoren bidraget til at understøtte virksomhedernes omstilling i en bæredygtig retning.
amp