
OPDATERET: Det viser energiselskabets halvårsregnskab torsdag morgen. Det er stærkt medvirkende til, at Ørsted sammenlagt har tabt 538 mio. kr. i løbet af de tre måneder.
Det betydelige fald i Ørsteds såkaldte Bioenergy-afdeling skyldes blandt andet ophøret af en kontrakt med det russiske gasselskab Gazprom, skriver det danske selskab i sit regnskab. I alt blev der i Bioenergy-afdelingen omsat for knap 4,5 mia. kr. mod 9,2 mia. i samme kvartal sidste år.
Og det er altså noget, der trækker gevaldigt ned i det danske selskabs overordnede regnskab. Den samlede omsætning er nemlig faldet med 37 pct. til 16,5 mia. kr. i andet kvartal. Det har været medvirkende til et fald i driften på otte procent, så det i perioden endte på 3,3 mia. kr..
Driftsresultatet for den første halvdel af 2023 som helhed ender på 10,2 mia. kr.. Det svarer til et fald på 2,8 mia. kr..
God gang i havvindforretningen
Ørsted kan derimod glæde sig over, at det går strygende i havvindforretningen. I andet kvartal endte driftsresultatet på ni mia. kr. i Offshore-afdelingen. Det er en vækst på 3,3 mia. kr..
- Vi er tilfredse med resultaterne i første halvår 2023, hvor vores Offshore-forretning igen kan melde om en solid indtjening, siger Mads Nipper, administrerende direktør i Ørsted, i regnskabet.
- Blandt mange væsentlige strategiske milepæle i kvartalet fik vi godkendelse til at opføre Hornsea 4, en af verdens største havvindmølleparker med en kapacitet på op til 2,6 GW.
Det var ventet, at driften som helhed ville tage et slag i andet kvartal. Derfor fastholder Ørsted sine forventninger til driften for hele året. Driftsresultatet ventes at lande i intervallet 20-23 mia. kr.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.