
Det er nærmest umuligt for energiselskaber verden over at leve op til 2022, der for de fleste af dem endte med at blive én stor indtjeningsfest. Selv om milliarderne fortsat vælter ind hos olieselskabet Shell, er det blevet hverdag igen. Det viser selskabets halvårsregnskab,s om blev fremlagt i sidste uge.
Faldende priser på energi har været med til at halvere Shells overskud i løbet af de første seks måneder. Indtjeningen lyder således på 11,9 mia. dollar svarende til knap 80 mia. kr. I samme periode sidste år tjente selskabet hele 25,6 mia. dollar.
- Shell leverede stærke resultater på trods af lavere priser på råvarer, siger selskabets topchef, Wael Sawan, i regnskabet.
Energipriserne begyndte for alvor deres himmelflugt, efter at Rusland invaderede Ukraine i februar sidste år. Der blev nemlig samtidig lukket for store dele af de gasleveringer, som Europa havde været vant til at modtage fra russerne.
De højere energipriser kunne læses i hele oliebranchens årsregnskaber. Siden begyndte Europa at finde alternative leverandører af energi, og i løbet af efteråret begyndte priser på energi at styrtdykke. Faldet er fortsat ind i det nye år - dog i et mildere tempo.
De lavere priser har imidlertid også taget en pæn bid af omsætningen hos Shell, der må se den falde til 161,5 mia. dollar mod 185,3 mia. sidste år.
Også hos det franske olieselskab TotalEnergies har de faldende priser haft en negativ effekt på halvårsregnskabet, der ligeledes er blevet offentliggjort torsdag.
Ifølge nyhedsbureauet AFP er overskuddet i andet kvartal alene faldet cirka 28 pct. til i alt 4,1 mia. dollar sammenlignet med samme kvartal sidste år.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.