DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Færre danskere oplevede i 2023 af få lukket for strømmen. (Arkivfoto.)
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Færre oplever at få slukket for strømmen efter energikrisen

Antallet af kunder, som oplevede at få slukket for strømmen af deres leverandør, faldt med 4,3 pct. i 2023 og ligger lavere end i årene før de høje energipriser, som Danmark oplevede i 2022.
23. SEP 2024 15.37

Energikrisen efter Ruslands invasion af Ukraine førte til markante prisstigninger på bl.a. el. De høje priser, er formentligt den tungtvejende årsag til elleverandører måtte afbryde  forsyningen af el til deres kunder 27.483 afbrydelser 2022.

I 2023 lå prisen på et væsentligt lavere niveau, og det har også ført til færre afbrydelser. Antallet er således faldet med 4,3 pct. til 26.289 afbrydelser i 2023. Det viser Forsyningstilsynets årlige opgørelse, som er offentliggjort i dag, oplyser tilsynet i en pressemeddelelse.

Størstedelen af afbrydelserne ligger hos husholdningskunder. Her oplevede 21.865 kunder at få afbrudt deres elforsyning i 2023, svarende til 83,2 pct. af det samlede antal afbrydelser af elforsyningen. Dette antal er lidt lavere end i årene før energikrisen. Således blev der i 2020 indberettet 22.554 afbrydelser for husholdningskunder, i 2021 var tallet på 21.092 og i 2022 var tallet på 22.429. 

Øvrige kunder stod i 2023 for de resterende 4.424, hvilket svarer til 16,8 pct. Faldet i antallet af forsyningsafbrydelser ses dermed hos både husholdningskunderne og de øvrige kunder.

- Forsyningstilsynets opgave med overvågning af udviklingen i antallet af forsyningsafbrydelser har til formål at skabe åbenhed og for at gøre det muligt at tage stilling til, om der er behov for at beskytte økonomisk sårbare forbrugere. Forsyningstilsynet har noteret sig faldet i det samlede antal forsyningsafbrydelser, men vil fortsat følge udviklingen og bl.a. rette opmærksomheden mod, om antallet fremadrettet stabiliserer sig," lyder det i meddelelsen fra tilsynet.

Også gaskunder oplever at få afbrudt forsyningen

Forsyningstilsynet fik den 1. april 2023 ligeledes til opgave at overvåge antallet af forsyningsafbrydelser på gasområdet. Her viser tilsynets første statistik, at Danmarks i alt 14 gashandelsvirksomheder havde 1.814 forsyningsafbrydelser i 2023 for husholdningsforbrugere og øvrige gaskunder.

Det fremgår af Energinets hjemmeside, at der i 2023 var ca. 360.000 gaskunder i Danmark. De 1.814 forsyningsafbrydelser svarer derved til, at 0,5 pct. af alle gas-kunder fik afbrudt deres gasforsyning i 2023.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/faerre-oplever-at-faa-slukket-for-stroemmen-efter-energikrisen

GDPR