
Ewii har hovedkontor i Kolding, men konernen bevæger sig nu ind på det tyske marked. Således har den danske energikoncern landet en kontrakt med det tyske forsyningsselskab Stadtwerke Bonn. Med underskrivelsen af kontrakten skal Ewii fremover levere et avanceret softwaresystem til beregning af el- og naturgasprodukter hos det tyske selskab. Det oplyser Ewii i en pressemeddelelse.
Softwaresytemet skal skal hjælpe det tyske forsyningsselskab med at optimere interne processer og identificere kundernes behov. Store komplekse beregninger, der før er blevet udført manuelt, kan i stedet udføres på sekunder med både større sikkerhed og præcision. Systemet er udviklet af koncernens aalborgbaserede datterselskab Ewii Midas Energy, og aftalen er et betydeligt skridt ind på det tyske marked.
- Vi er utroligt glade for, at Ewii Midas Energys system har vist sig at være konkurrencedygtigt. Vi har store forventninger til platformen, som er specialudviklet til energisektoren, og nu får vi et udstillingsvindue på et kæmpestort marked i udlandet. Det her er første skridt på en rigtig spændende rejse, siger Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i Ewii Koncernen.
Ewii Midas Energy er bare et af selskaberne i Ewii Koncernen, der har bevæget sig ind i Tyskland. Ewiis tradingforretning, der er specialiseret i at købe og sælge især vedvarende energi, er godt i gang med at etablere sig på det tyske marked.
- Tyskland er et vigtigt handelsmarked, som de øvrige europæiske markeder læner sig op ad. På sigt giver det os mulighed for gå ind på andre markeder og tilbyde andre produkter. Og her er aftalen mellem Ewii Midas Energy og Stadtwerke Bonn med til at styrke hele vores værdikæde i Tyskland, siger Lars Bonderup Bjørn.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.