DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Eurowind går sammen med bulgarere i joint venture

Den bulgarske investeringsgruppe Renalfa AD og den danske Eurowind Energy A/S etablerer et fælles joint ventureselskab, EURA Energy.
26. NOV 2021 10.29
Onshore
Power-to-X

Sammen med den bulgarske investeringsgruppe Renalfa AD har den danske udvikler Eurowind Energy oprettet joint ventureselskabet, EURA Energy, det oplyser Eurowind i en pressemeddelelse.

Det fælles selskab er rettet mod det bulgarske marked for vedvarende energi. EURA Energy har en portefølje af sol, vind og PtX projekter i Bulgarien med en samlet kapacitet på mere end en GW og arbejder på at udbygge porteføljen. 

I forvejen er Eurowind allerede til stede i Bulgarien, da selskabet driver en mindre en mindre solcellepark på cirka fem MW i landet. Den portefølje bliver nu oppet markant. 

- Vi ser Bulgarien som et meget interessant marked for os. Som de fleste andre europæiske lande er der brug for mere strøm samtidigt med en grøn omstilling af hele energisystemet. Sol, vind og PtX spiller en rolle i den omstilling og er den billigste måde at opføre ny kapacitet. Vi tror på, at Renalfa og Eurowind’s kombinerede kræfter kan gøre en væsentlig forskel på det bulgarske marked, siger Jens Rasmussen, CEO i Eurowind Energy A/S 

Renalfa AD er et privatejet investeringsselskab med interesser i vedvarende energi og e-mobility.  Gennem sit datterselskab, Solarpro, er koncernen førende indenfor installation, EPC og vedligehold af solcelleanlæg og Smart Energy Management Systemer. 

- Vi har arbejdet sammen med Solarpro om opførelsen to danske hybridparker, Veddum Kær og St. Soels. Vi værdsætter deres professionalisme og deres holdning til partnerskabet. Vi er sikre på, at vi har fundet den rigtige partner til for at alvor at træde ind på det bulgarske marked, siger Jens Rasmussen. 

Det nye joint ventures første projekt bliver en solcellepark på +200 MW ved Tenevo i det sydøstlige Bulgarien. Parken forventes opført i begyndelsen af 2023. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/eurowind-gaar-sammen-med-bulgarere-i-joint-venture

GDPR