
Eurowind Energy og norske BOS Power går sammen om at etablere et af Danmarks største batterienergilagringssystemer i GreenLab Skive. BOS Power fungerer som systemintegrator og leverer batterisystemet, der blandt andet omfatter energilagring, invertere, energistyringssystem, transformatorer og koblingsudstyr. Eurowind Energy er bygherre på selve anlægget.
Anlægget forventes at være i drift ved udgangen af 2025 og vil levere støtte- og frekvenskontroltjenester til Energinet. Formålet er at stabilisere energinettet og forbedre effektiviteten i produktionen af vind- og solenergi.
- BOS Powers ekspertise inden for storskala energilagring og vedvarende integration gør dem til den ideelle partner for det her ambitiøse projekt. BESS-teknologi er en vigtig del af vores energiparker, fordi det sikrer en stabil og effektiv energiforsyning og netstabilitet til gavn for både den lokale energiforsyning og den grønne omstilling generelt, siger Morten Gaarde, Global EPC Director hos Eurowind Energy, i en pressemeddelelse.
Det nye anlæg bliver en del af hybridparken i GreenLab Skive, som kombinerer vind- og solenergi med en samlet kapacitet på 84,8 MW og en årlig produktion på 186 mio. kWh. Batteriløsningen fra BOS Power skal sikre hurtig effektkompensation, balancere udsving i energiproduktionen og styrke stabiliteten i elnettet.
BOS Power, der har hovedkontor i Bergen og opererer fra ti lokationer i Norden, specialiserer sig i bæredygtig energilagring, nødstrøm og marine fremdriftsløsninger. Virksomheden er en del af Bertel O. Steen Group i Norge.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.