DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

European Energy vælger leverandør til stort PtX-anlæg

Siemens Energy skal levere anlægget, som skal sikre e-metanol-forsyningen til Mærsks første e-metanoldrevne containerskib.
2. MAR 2022 11.01
Energi
Power-to-X
Transport

European Energy har lagt en ordre hos Siemens Energy på levering af verdens første kommercielle storskala elektrolyseanlæg. Anlægget får en kapacitet på 50 MW, og efter planen skal start af kommerciel metanolproduktion på anlægget ske i andet halvår af 2023.

- Vi er glade for at kunne placere denne vigtige ordre af det første storstilede kommercielle Power-to-X-projekt af sin art i verden. Dette er et afgørende øjeblik i den grønne omstilling, når vi bevæger os fremad med dekarboniseringen af sektorer, der er svære at omstille, såsom skibsfartsbranchen, og vi stoler på, at Siemens Energys enestående knowhow inden for elektrolysatorer vil blive et stærkt grundlag for at udvide vores forretning til at levere bæredygtige brændstoffer til verden, siger Knud Erik Andersen, der er CEO for European Energy.

Det er planen, at anlægget skal opføres i Kassø, der ligger vest for Aabenraa i Syddanmark, nær den tyske grænse. Projektet vil få adgang til vedvarende energi fra den nærliggende 300 MW solpark Kassø, der også er udviklet af European Energy, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Metanol til Mærsk nye skibe

Slutbrugerne af e-metanolen bliver blandt andet Mærsk og Circle K. Projektet sikrer dermed e-metanol-forsyningen til Mærsks første e-metanoldrevne containerskib og markerer dermed startpunktet for produktion af e-metanol til CO2-neutral skibsfart i stor skala. 

Siemens Energy skal designe, levere og idriftsætte elektrolysesystemet som kommer til at bestå af tre komplette opstillinger af selskabets nyeste og mest kraftfulde serie af PEM (proton exchange membrane) elektrolyseprodukter. European Energy bliver ejer af projektet og vil være ansvarlig for teknik, indkøb og konstruktion, samt for driften af anlægget.

Den globale skibsfart bruger omkring 3.050 TWh af det verdensomspændende endelige energiforbrug. Det er mere end fem gange Tysklands samlede elforbrug. Næsten alt er baseret på fossile brændstoffer og derfor udleder skibsfartssektoren omkring 1.000 millioner tons CO2 om året, svarende til omkring 13 pct. af drivhusgasemissionerne fra global transport.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/european-energy-vaelger-leverandoer-til-stort-ptx-anlaeg

GDPR