European Energy håber med ekstraordinært store pengebeløb til naboer, der bliver berørt af etableringen af en energipark med 2,5 millioner kvm solceller og fire 185 meter høje vindmøller sydvest for Ødis-Bramdrup i Kolding Kommune, at vinde opbakning til projektet i lokalsamfundet inden kommunen snart skal tage stilling til, om det nødvendige plangrundlag for parken skal udarbejdes. Det skriver JydskeVestkysten.
Energiselskabet har bl.a. valgt at udvide det lovpligtige afstandskrav til, hvornår naboerne skal have kompensation. Således vil i alt 122 husstande, som ligger i en afstand op til 2,160 km fra de planlagte møller, få tilbudt mellem 25.000 og 100.000 kr. af European Energy. Desuden vil European Energy hvert år udbetale værdien af 250.000 kWh råstrøm til borgerforeningerne i Ødis-Bramdup og Stepping. Kompensationen får dog ikke modstanderne mod projektet vundet over.
- Vi anbefaler politikerne, at de går tilbage til projektudviklerne og siger, at de ikke kan se, at de har fundet den lokale opbakning, som de skal, og at det er en ommer. De burde have arbejdet med to projekter: Et med vindmøller og et uden, siger Claus Mørkøre, der er formand for borgerforeningen i Ødis-Bramdrup og repræsentant for modstanderne af energiprojektet.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.