DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

European Energy bliver majoritetsejer af Ammongas

Den danske virksomhed Ammongas A/S, der arbejder med opgradering af biogas og carbon capture får European Energy som ny majoritetsejer.
1. JUL 2022 9.38
Carbon Capture & Storage
Gas

European Energy bliver majoritetsejer af Ammongas ved at købe 51 pct. af aktierne i virksomheden. Købet af Ammongas sikrer European Energy adgang til stærke kompetencer inden for CO2 fangst og forædling og vil muliggøre klare synergier med den hastigt voksende PtX forretning. Derudover vil det placere European Energy i en stærk position inden for biogen CO2, der er en væsentlig byggesten, når der gennem PtX produceres e-fuels, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Opkøbet betyder, at European Energy kan være med til at understøtte udbygningen af biogas i Danmark og resten af verden. Derudover bliver European Energy også en frontløber inden for carbon capture. European Energy kan desuden drage fordel af de erfaringer og teknologier, som Ammongas har i kommende PtX-projekter.

- Vi ser en stærk portefølje af interessante teknologier og know-how hos Ammongas, der støtter den massive udbygning af specielt PtX-projekter, som vi i dag har under udvikling, siger Knud Erik Andersen, adm. direktør for European Energy.

Ammongas blev stiftet i 2002 og er en førende aktør i Danmark inden for opgradering af biogas gennem udskilning af CO2. De senere år har virksomheden bevæget sig mere ind i området for forædling af CO2 og står blandt andet bag et af de første operationelle pilotprojekter i Danmark. Ammongas er i gang med en internationalisering med flere projekter udenfor Danmarks grænser i både Europa og USA.

European Energys indtrænden i ejerkredsen af Ammongas giver ingen ændringer i direktionen, således fortsætter Anker Jacobsen som adm. direktør.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/european-energy-bliver-majoritetsejer-af-ammongas

GDPR