DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Ole Martin Wold

Europas største vindmøllepark står klar i Norge

I denne uge blev vindmølle nummer 277 installeret i Europas største vindmøllepark på land ved Fosen-komplekset. Tilsammen har komplekset en kapacitet på mere end 1 GW.
19. AUG 2020 8.59

Det var vindmølle nummer 277, som blev opstillet på Geitfjellet i Orkland Kommune, vest for Trondheim. Dermed er Fosen-komplekset nået i mål med installationen af alle vindmøllerne, som nu udgør Europas største onshoree vindmøllepark.

Det oplyser Fosen Vind på sin hjemmeside. 

Fosen-komplekset består af seks vindmølleparker; Roan, Hitra 2, Storheia, Kvenndalsfjellet, Harbaksfjellet og Geitfjellet. Tilsammen strækker komplekset sig ud i flere kommuner fra Geitfjellet og vest til øen Hiltra og nord til Fosen. Til sammen har komplekset en kapacitet på 1.057 MW. 

Den første af vindmølleparkerne, Roan Vindpark, blev opsat tilbage i 2018 med 256 MW og siden er Storheia og Hitra 2 kommet til sidste år. De sidste tre vindparker er installeret i år, hvorefter man nu er nået i målet med den samlede udbygning. 

Vestas har produceret alle 277 vindmøller, der har bestået af Vestas-modellerne V117-3.6 MW, V117-4.2 MW og V136 4.2 MW.

Opstillingen af de sidste vindmøller har været præget af både en sen vinter, der har betydet at man har måtte fjerne en del sne for at kunne opsætte vindmøllerne, mens vinteren blev afløst af coronapandemien, der krævede særlige foranstaltninger. På trods af udfordringerne, blev tidsplanen overholdt.    

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/europas-stoerste-vindmoellepark-staar-klar-i-norge

GDPR