Mandag begynder det årlige vedligeholdelsesarbejde med Nord Stream 1, der er den største rørledning, der transporterer russisk gas til Tyskland og flere europæiske lande.
Forsyningen ventes at blive indstillet i ti dage, mens arbejdet står på. Regeringer, finansielle markeder og virksomheder er dog bekymrede for, at nedlukningen kan blive forlænget som følge af krigen i Ukraine.
Nord Stream 1 transporterer 55 milliarder kubikmeter gas om året fra Rusland til Tyskland under Østersøen. I juni reducerede Rusland gasforsyningen med 60 procent med henvisning til, at der mangler komponenter. Europa frygter, at Rusland vil forlænge den planlagte vedligeholdelse for at begrænse den europæiske gasforsyning yderligere. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Lukning vil ikke overraske
Det vil i så fald bringe planer om at fylde lagrene op til vinter i fare og forstærke den gaskrise, der allerede har udløst nødtiltag fra regeringer og høje regninger til forbrugerne.
Tysklands økonomiminister, Robert Habeck, har sagt, at landet bør forberede sig på muligheden for, at Rusland lukker for gassen gennem Nord Stream 1 ud over den planlagte periode frem til 21. juli.
- Baseret på det mønster, vi allerede har set, vil det ikke være særligt overraskende, hvis der bliver henvist til nogle små, tekniske detaljer, som gør, at de kan sige, at "nu kan vi ikke åbne for den igen", sagde Habeck ifølge Reuters i slutningen af juni.
Talsmand for den russiske regering Dmitrij Peskov har afvist påstanden om, at Rusland bruger olie og gas til at udøve politisk pres. Ifølge Peskov er lukningen en regelmæssig begivenhed.
Der findes andre store rørledninger fra Rusland til Europa, men forsyningerne har været gradvist faldende, især efter at Ukraine lukkede for en af transitruterne i maj. Det skyldtes ifølge ukrainerne indblanding fra russiske besættelsesstyrker. Samtidig har Rusland afskåret gasforsyningen fuldstændigt til flere europæiske lande, som har afvist at betale for gassen i rubler.
Professor tvivler på genåbning
Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen tvivler på, at der vil blive åbnet for gassen igen, når de ti dage med vedligeholdelsesarbejde er gået.
- Jeg tror, at man skal være forberedt på, at det kan være en realitet, at vi om ti dage ikke får mere gas fra Rusland.
Han baserer sin skepsis på, at Rusland allerede har reduceret gasforsyningen markant.
- Det her er jo i virkeligheden endnu en brik i det spil, der foregår med energi som et politisk våben fra russisk side i forhold til at lægge pres på Europa, siger han.
Brian Vad Mathiesen mener, at myndigheder og statsledere på tværs af hele Europa godt kan finde nødplanerne frem. For hvis russerne først trækker stikket til gasleverancen til Tyskland, vil det få drastiske konsekvenser i hele Europa. Også i Danmark.
Først og fremmest er det de gasfyrede husholdninger, der skal sikres gas. Det betyder, at nogle af de store energitunge virksomheder må undvære.
I tidligere år har vedligeholdelsesarbejdet taget mellem 10 og 12 dage og er blevet afsluttet til tiden.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
