Mere end 1000 innovative projekter inden for grønne energiteknologier har siden 2007 modtaget over 6,2 mia. kr. i støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Og i denne uge er der blevet delt over 200 mio. kr. ud i støtte til 24 projekter.
Men allerede nu kan nye grønne energiprojekter begynde at gøre ansøgningerne klar til at søge midler til at udvikle og demonstrere projekterne, oplyser Energistyrelsen i en meddelelse.
Denne gang er der 300 mio. kr. i puljen. Ansøgere kan være små, mellemstore og store virksomheder, vidensinstitutioner, forsyningsselskaber og andre, der arbejder med grønne energiteknologier.
Nogle af midlerne er målrettet bestemte formål. Fx er der afsat 50 mio. kr. til som har til formål at reducere udledningen af drivhusgasser i landbruget. Desuden ligger der også under EUDP tilskudsordningen Green Labs DK, som er målrettet etablering af faciliteter, hvor virksomheder kan demonstrere og teste nye klimateknologier under realistiske omstændigheder.
- Vi ser i EUDP’s bestyrelse frem til endnu engang at kunne støtte banebrydende energiprojekter under EUDP. Vi er desuden glade for igen at kunne åbne op for ansøgninger til Green Labs DK efter en lang periode, hvor EU's regler har vanskeliggjort, at vi kunne yde tilskud til større testfaciliteter. De regler er nu blevet moderniserede. Og godt for det, siger Anne Grete Holmsgaard, formand for EUDP’s bestyrelse.
Udover EUDP’s generelle pulje genudbydes også Nordsøpuljen. Formålet med Nordsøljen er at støtte udviklings- og demonstrationsprojekter med tilknyttet forskning, der kan bidrage til en mere miljøvenlig og energieffektiv produktion af olie og gas. Sigtet er især at reducere det miljømæssige footprint for industrien. Der er 21,4 mio. kr. til rådighed i puljen.
Ansøgningsfristen for puljerne er 4. september, og afgørelse om støtte forventes at falde til december.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.