I sidste uge kom det at EUDP havde uddelt i alt 207 mio. kr. i støtte til 30 projekter rundt på universiteter og virksomheder, som har til formål at at udvikle og demonstrere nye, grønne energiteknologier.
Efterspørgslen var dog langt højere. Således modtog i alt 78 ansøgninger om støtte for i alt 863 mio. kr. Dermed modtog mange projekter en negativ tilbagemelding på deres ansøgning.
Disse projekter og andre grønne projekter får dog en ny mulighed. Således har EUDP netop åbnet for2024s anden ansøgningsrunde. Denne gang er der 280 mio. kr. til udvikling og demonstration af alle typer af innovative energiprojekter. Af puljen målrettes 33 millioner kroner til projekter inden for udvikling og demonstration af el-lagre. Det oplyser Energistyrelsen i en meddelelse.
- Vi var glade for at se så mange stærke ansøgninger i årets første ansøgningsrunde. Vi håber, at anden runde byder på mindst lige så mange spændende og perspektivrige projekter, som kan være med til at accelerere den grønne omstilling, siger Kim Lehmann, som erformand for EUDP’s bestyrelse, i en pressemeddelelse.
Udover EUDP’s generelle pulje genudbydes også Nordsøpuljen på 16 mio. kr.. Formålet med Nordsøpuljen er at støtte udviklings- og demonstrationsprojekter med tilknyttet forskning, der kan bidrage til en mere miljøvenlig og energieffektiv produktion af olie og gas. Sigtet er især at reducere det miljømæssige aftryk for industrien.
Ansøgningsfristen for EUDP-midlerne løber frem til 2. september, og afgørelsen om om projekterne opnår støtte offentliggøres i december.
- Er du i tvivl om, hvorvidt dit projekt passer ind hos EUDP, så tøv ikke med at række ud til EUDP-sekretariatet for at få vejledning i programmets rammer. Vi ser gerne så mange kvalificerede ansøgninger som muligt, siger Kim Lehmann.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.