
Interessen for at få støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har endnu en gang været stor. Ved fristens udløb 4. september var der tikket i alt 88 ansøgninger i med et samlet tilskudønske på 925,58 mio. kr.
I denne omgang har EUDP ca. 300 mio. kr. i puljen, og den store interesse i programmet betyder således, at den samlede ansøgte støtte svarer til omkring tre gange puljens størrelse, oplyser EUDP i en pressemeddelelse.
EUDP støtter hvert år virksomheder og universiteters arbejde med demonstration af nye, grønne energiteknologier. Siden programmets etablering i 2007 har EUDP givet tilskud til mere end 1000 innovative projekter med over 6,2 mia. kr.
Fælles for de perspektivrige projekter er, at de alle understøtter Danmarks klimamål. Samtidig skal programmet fremme udnyttelse og udvikling af erhvervspotentialer på området til gavn for vækst og beskæftigelse.
EUDP’s generelle pulje dækker også tilskud til Det Internationale Energiagentur (IEA) samt tilskudsordningen Green Labs DK, som er målrettet etablering af faciliteter, hvor virksomheder kan demonstrere og teste nye klimateknologier under realistiske omstændigheder. 17 af ansøgningerne hører under IEA, og to søger om støtte under Green Labs DK.
Herudover er der også udbudt 21,4 mio. kr. gennem Nordsøpuljen, der har til formål at støtte udviklings- og demonstrationsprojekter med tilknyttet forskning, der kan bidrage til en mere miljøvenlig og energieffektiv produktion af olie og gas. Ud af de 88 ansøgere har to søgt om støtte fra Nordsøpuljen.
Ansøgningerne modtaget d. 4. september vil i den kommende tid blive bedømt og indstillet til EUDP’s bestyrelse, der i december vil beslutte, hvilke projekter der skal modtage tilskud til udviklingen af ny innovativ energiteknologi.
Herunder kan ses, hvordan ansøgningerne har fordelt sig på EUDPs fokusområder.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.