EU-landene vil mandag blive enige om at udvide sanktionerne mod Rusland i lyset af oppositionslederen Aleksej Navalnyjs død i en fangelejr i Arktis i februar. Det siger EU's udenrigschef, Josep Borrell.
- Vi vil vedtage pakken med sanktioner i kølvandet på Navalnyjs død, lyder det.
Udmeldingen kommer forud for et møde mandag i Bruxelles for EU-landenes udenrigsministre. Her er sanktionspakken på bordet.
Sanktionerne ventes dog ikke at ramme russiske sektorer som banker eller olie. I stedet ventes EU-landene at sætter 33 personer og to juridiske enheder, som kan knyttes til Navalnyjs død, på sanktionslisten.
Derudover ventes EU-landene på sigt at komme med en 14. sanktionspakke mod Rusland efter landets invasion af Ukraine. Mandagens sanktioner ventes dog specifikt at være rettet mod ansvarlige for Navalnyjs død.
Det vakte opsigt og international kritik af Rusland, da den 47-årige Navalnyj i februar døde i de russiske myndigheders varetægt. Navalnyj var kendt som en fremtrædende kritiker af Putin. Han afsonede domme på over 30 års fængsel. Det skete for anklager, som han mente, var opdigtede for at bringe ham til tavshed.
De russiske myndigheder udstedte en dødsattest, der fastslog, at Aleksej Navalnyj døde af naturlige årsager. Navalnyjs tilhængere mener, at han blev dræbt af myndighederne. Det har de russiske myndigheder benægtet.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.