DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
En af forordningerne skal hjælpe med udbygningen af vedvarende energi. (Arkivfoto).
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

EU-Ministerrådet forlænger nødforordninger mod høje energipriser

Tirsdag har der været ministerrådsmøde for energi- og grøn omstillingsministre i Bruxelles.
19. DEC 2023 15.10
Energi
EU
Gas
Offshore
Onshore
Solceller

OPDATERET: EU-Ministerrådet har besluttet at forlænge tre nødforordninger, som blandt andet skal beskytte EU-borgere mod unødvendigt høje energipriser. Det oplyser rådet tirsdag i en pressemeddelelse.

- Forlængelsen af de tre nødforordninger er nødvendig for at adressere en stadig skrøbelig situation i EU efter Ruslands invasion af Ukraine. Det skal sørge for stabilisering af energimarkederne og beskytte borgerne mod for høje energipriser, siger Teresa Ribera, som er Spaniens minister for grøn omstilling.

Ud over at holde priserne i skak, så har en af forordningerne til formål at styrke solidaritet mellem stater. Det sker ved en forbedret koordinering af gaskøb og bytte af gas på tværs af grænser. Den er forlænget med et år indtil den 31. december 2024.

Villumsen: Bør få alle alarmklokker til at ringe

Derudover skal en anden forordning accelerere udbygningen af vedvarende energi for ikke at være afhængige af russiske fossilbrændstoffer og for at nå EU's klimamål. Her er forlængelsen på 18 måneder til den 30. juni 2025.

EU-parlamentsmedlem fra Enhedslisten Nikolaj Villumsen kalder det alvorlig læsning.

- Det her bør få alle alarmklokker til at ringe. Det er fuldstændig afgørende, at vi lytter til de anbefalinger, der kommer og får implementeret den grønne lovgivning og selvfølgelig også, at vi tager nye klimainitiativer, så vi ikke går i stå i den grønne omstilling, siger han.

Villumsen fortæller, at han lige nu oplever et alvorligt tilbageslag i den grønne omstilling.

Gang på gang bliver forslag, som skulle bedre situationen, udvandet af højrefløjen i Europa-Parlamentet og fra en lang række medlemslande, mener han.

DI: Kan forhåbenligt rykke den grønne omstilling

Politisk direktør hos Dansk Industri, Emil Fannikke Kiær, mener, at forlængelsen af nødforordningerne er et konkret eksempel på, hvad EU kan gøre for at accelerere udbygningen af vindenergi.

- Det er at lægge hånden på kogepladen, når medlemsstaterne bruger nødretsforordningen til at løse nuværende og fremtidige energikriser. Og vi håber, at flere vil gøre brug af den, så vi virkelig kan rykke på den grønne omstilling, siger han.

Forordningen om beskyttelse af EU-borgere mod for høje energipriser forlænges også med et år til 31. januar 2025. Det er særligt med henblik på at begrænse gaspriserne og sikre, at der ikke sker store prisstigninger og udsving, som man så i 2022.

I august 2022 nåede gaspriserne i EU et hidtil uset højdepunkt med en stigning på 1000 pct. sammenlignet med priserne i de foregående årtier.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/eu-ministerraadet-forlaenger-noedforordninger-mod-hoeje-energipriser

GDPR