DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

EU gør klar til at øge sanktioner på Rusland efter Trumps opkald

   
20. MAJ 2025 9.55
Sikkerhed

Hvis Rusland ikke siger ja til en våbenhvile uden sanktioner, så vil EU-landene øge presset på Rusland gennem sanktioner. Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til et forsvars- og udenrigsministermøde tirsdag i Bruxelles.

- Vi vil vedtage den 17. sanktionspakke i dag, men mere er på vej, siger Kaja Kallas.

Udmeldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, mandag havde en to timer lang samtale med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Den førte ikke til den 30 dage lange våbenhvile, som de europæiske lande og Ukraine ønsker. Kaja Kallas håber, at USA's præsident, Donald Trump, nu vil gå med til at øge sanktionerne mod Rusland.

- Vi har hørt meldingerne om, at hvis ikke Rusland siger ja til den våbenhvile, som Ukraine har sagt ja til for mere end 60 dage siden, så ville man lægge stærkt pres. Det vil vi gerne se, siger Kaja Kallas.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/eu-goer-klar-til-at-oege-sanktioner-paa-rusland-efter-trumps-opkald

GDPR