DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Sådan kan en ny bydel og campusområde for alle se ud.
Visualisering: BIG

Esbjerg får kandidatuddannelse i Power-to-X

Esbjerg får nye universitetsuddannelsesbygninger, hvor Aalborg Universitet (AAU) bl.a. vil placere en kandidat uddannelse i Power-to-X.
24. AUG 2022 11.15
Power-to-X
Uddannelse

Education Esbjerg lancerede tirsdag et nyt uddannelseskoncept med navnet E.1 [E-one], der især har øget trivsel som omdrejningspunkt. Visionen er at uddanne hele, stærke mennesker, der under uddannelsen bliver knyttet tæt sammen med regionens virksomheder. 

Virksomheder med tilknytning til den grønne omstilling er der mange af i Esbjerg-området. Hos Aalborg Universitet ser man et store erhvervspotentiale i den grønne omstilling i regionen og samarbejder derfor med Education Esbjerg om udviklingen af en ny Power-to-X-kandidatgrad.

- På Aalborg Universitet bakker vi op om at skabe de bedste rammer for relevante uddannelsestilbud i Esbjerg. Vi har en lang tradition for at tilbyde uddannelser i Esbjerg, og derfor arbejder vi også konkret sammen med Education Esbjerg og samarbejdspartnere i regionen om at udvikle et Power-to-X uddannelsestilbud på kandidatniveau, hvis der kan findes de nødvendige midler. En uddannelsesspecialisering, der kan levere kandidater, der kan bidrage med løsninger til samfundets grønne omstilling, siger Per Michael Johansen, rektor ved Aalborg Universitet.

Også SDU har planer om at placere en nye uddannelse i jura i Esbjerg med tilknytning til den nye E.1-koncept. Begge universiteter ser frem til at inkludere det regionale erhvervsliv i uddannelsesforløbene, som på den måde bliver helt unikke i forhold til, hvad man kender fra andre uddannelser i dag. Det er noget, som vækker stor begejstring hos Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V).

- Det er fantastisk med et projekt med så store ambitioner på Esbjergs vegne. Tænk sig, at vi kan sætte Esbjerg på landkortet med så markant et byggeri samtidig med, at det nye uddannelseskoncept sætter banebrydende fokus på bedre trivsel blandt de studerende og øget samarbejde med erhvervslivet. Det er vigtigt for sammenhængskraften i hele Sydvestjylland, hvor konceptet uden tvivl bliver en vigtig grundsten for, at vi kan sikre kvalificeret arbejdskraft til vores erhvervsliv i fremtiden,  siger han.

De nye uddannelser skal på sigt have hjemme i et helt nyt et byggeri i alt 100.000 kvm store bygning på Esbjerg Strand, som E.1 skal ligge i. Uddannelse kommer til at fylde 30.000 kvm, mens 44.000 kvm fordeles til bolig og 16.000 kvm til erhvervslejemål.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/esbjerg-faar-kandidatuddannelse-i-power-to-x

GDPR