Som en af de største søfartsnationer i verden har Danmark et ansvar for at drive udviklingen mod en klimaneutral skibsfart globalt. Det er med det bagtæppe, at erhvervsminister Morten Bødskov søndag rejser til Singapore for at deltage i konferencen Singapore Maritime Week, lyder det i en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet.
Formålet med rejsen er at fremme mulighederne for et ambitiøst resultat, når de 175 medlemslande i FN’s søfartsorganisation IMO, til juli sætter sig ved forhandlingsbordet i London for at forhandle en ny klimastrategi for global skibsfart. Ved de forhandlinger ønsker Danmark at have en fremtrædende rolle.
- Ruslands invasion af Ukraine har gjort erhvervspolitik til sikkerhedspolitik. Vi skal være fri af Putins gas og olie, og alle brancher er nødt til at hoppe ombord på den grønne omstilling. Det gælder ikke mindst skibsfarten, som er en styrkeposition for Danmark. Der er brug for ambitiøs global regulering i IMO, derfor arbejder Danmark for et mål om klimaneutral international skibsfart i 2050. Nu handler det om, at skabe momentum for et ambitiøst resultat, når landene i IMO til sommer sætter sig ved forhandlingsbordet, siger Morten Bødskov.
Under sit besøg skal erhvervsministeren deltage i møder og officielle arrangementer, og ministeren vil også være vært for en rundbordsdrøftelse om grøn omstilling af skibsfarten med deltagelse af ministre, internationale rederier og generalsekretæren for IMO, Kitack Lim.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.