
Mens 2020 for Equinor og resten af olie- og gasbranchen var et rigtig skidt år på grund af coronapandemien, var 2021 det modsatte.
Høje olie- og gaspriser har gennem året givet det ene positive kvartalsregnskab efter det andet, og derfor er det da heller ikke nogen overraskelse, at selskabet kommer ud af 2021 med et overskud. Overskuddet lyder på 56 mia. kr. før skat (8,576 mia. USD), oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Dermed er resultatet væsentligt bedre end sidste år, hvor underskuddet lød på 33,7 mia. kr. Det justerede driftsresultatet er også mangedoblet til et plus på 33,5 mia. USD mod 3,9 USD året før. Derfor er der da også glæde at spore hos Anders Opedal, der er administrerende direktør i Equinor.
- Vi skaber betydelige værdier fra høje olie- og gaspriser med rigtig god drift og øget produktion. Dette gør, at vi leverer et rekordhøjt justeret driftsresultat efter skat i kvartalet og et stærkt resultat for året som helhed, siger han og fortsætter:
- Pandemien fortsatte med at påvirke aktivitetsniveauet i 2021, men markederne kom sig, og der kom høje priser især i andet halvår. I Europa steg energipriserne til rekordhøje niveauer, hvilket havde indflydelse på industrien og samfundet. Equinor har fokuseret på sikker og stabil drift som en pålidelig energileverandør.
Ser man alene på fjerde kvartal lød resultat før skat på plus 3,4 mia USD mod et underskud i samme periode sidste år på 2,4 mia USD.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.