DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Equinor med stærkt resultat i andet kvartal

Høje oliepriser hjælper det norske selskab til gode resultater i seneste kvartal. Equinor leverede således et justeret driftsresultat på 17,6 mia. USD og fem mia. USD efter skat.
27. JUL 2022 10.40
Gas
Olie
Økonomi

Det er gode tider for olieselskaberne i disse tider, og det mærker de også i norske Equinor. Selskabet netop har præsenteret et stort overskud i andet kvartal. Det justerede driftsresultat ender således på 17,59 mia. USD og fem mia USD efter skat væsentligt højere end resultatet i 2021 som lød på 1,57 mia USD. Det ikke justerde resultat lyder på 6,762 mia USD mod 1,943 mia USD sidste år, oplyser selskabet i en meddelelse.

Selskabets omsætning er også mere end fordoblet i forhold til samme periode sidste år og ender på 36,3 mia. USD mod 17,1 mia. USD i 2021.

Det er blandt andet høje oliepriser, der har hjulpet Equinor på vej mod resultatet. Således har selskabet i andet kvartal i gennemsnit fået 113,8 USD per tønde olie mod 68,8 USD i perioden sidste år. Det er en stigning på 65 pct.

Det er hovedsageligt krigen i Ukraine, der fører til de høje priser, fortæller administrerende direktør i Equinor, Anders Opedal.

- Ruslands invasion af Ukraine har påvirket de i forvejen stramme energimarkeder og skabt en energikrise med høje priser, der rammer mennesker og alle sektorer i samfundet. Equinor gør sit bedste for at sikre sikker og pålidelig energiforsyning til Europa, mens vi fortsætter med at investere i energiomstillingen, siger han. 

Krigen i Ukraine har dog også givet slag mod Equinor, der i første kvartal meddelte, at man ville trække sig ud af alle sine engagementer i Rusland. I forbindelse med offentliggørelsen af andet kvartals resultat, oplyser virksomheden at den proces nu har afsluttet, og Equinor opererer således ikke længere i Rusland. Den manøvre kostede selskabet en nedskrivning på ca. en mia. USD i første kvartal. 

amp

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/equinor-med-staerkt-resultat-i-andet-kvartal

GDPR