Energistyrelsen giver tilladelse til forundersøgelser for havmølleparker i stort område i Nordsøen
Forundersøgelsesområdet Nordsøen I, som skal undersøges med henblik på mulig etablering af havvindmølleparker. Området fremgår af screeningen af havarealer offentliggjort den 11. maj 2022, men er siden reduceret en anelse i størrelse.
Foto: Energistyrelsen

Energistyrelsen giver tilladelse til forundersøgelser for havmølleparker i stort område i Nordsøen

Energinet har fået forundersøgelsestilladelse til området Nordsøen I fra Energistyrelsen, og vil begynde at indsamle relevante data og oplysninger om de udpegede havarealer i andet kvartal 2023.
15. MAR 2023 12.55

Der er ingen aktuelle planer om havvindmølleparker i området Nordsøen I, som strækker sig over af et areal på ca. 2.210 km2. Men alligevel har Energinet bedt om tilladelse fra Energistyrelsen til at påbegynde forundersøgelser i området. Den tilladelse er nu givet, oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Derfor vil Energinet begynde forundersøgelserne i andet kvartal 2023. Undersøgelserne vil omfatte geofysiske og geotekniske undersøgelser af området, som er udpeget til havvindmølleparker, og mulige kabel-ilandføringskorridorer.  Derudover vil der blive foretaget marinbiologiske undersøgelser i et større område omkring de mulige havvindmølleparker.

Med tilladelsen til forundersøgelser kan Energinet indsamle relevante data og oplysninger om de udpegede havarealer. Resultaterne fra forundersøgelserne skal sikre, at havvindmølleparkerne kan etableres med mindst mulig risiko for en fremtidig udvikler.

Derudover vil udvikler kunne bruge miljøundersøgelserne til den senere miljøkonsekvensvurdering (VVM) af det konkrete projekt.

Tilladelsen er givet på baggrund af "Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022". Her blev det besluttet, at der skal udbydes områder, der kan rumme yderligere minimum fire GW havvind til etablering inden udgangen af 2030. Det blev desuden besluttet at igangsætte forundersøgelser af områder, som blev identificeret i finscreening, som Energistyrelsen fik foretaget tidligere i 2022. Nordsøen I var et af de områder, der blev vurderet til at have potentiale. 

amp

Hanstholm Havn
Tilmeld dig nyhedsbrevet