DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
En radiator, der bruges i mange hjem med fjernvarme. Energistyrelsen har fastsat prislofter for fjernvarme for at øge gennemsigtigheden og styrke forbrugerbeskyttelsen.
Imago/Ritzau Scanpix

Energistyrelsen fastsætter prislofter for fjernvarme frem til 2025

For at sikre gennemsigtighed og styrke forbrugerbeskyttelsen på fjernvarmeområdet har Energistyrelsen fastsat prislofter for forbrugerpriser på fjernvarme for 2023-2025.
2. JAN 2025 10.14
Energi

Energistyrelsen har offentliggjort prislofter for fjernvarme, der gælder for perioden 2023-2025. Tiltaget skal styrke gennemsigtigheden på fjernvarmeområdet og give forbrugerne bedre muligheder for at vurdere deres varmepriser i forhold til alternative opvarmningsformer. Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Prislofterne er blevet fastsat med et forsigtighedstillæg på 15 pct. og lyder på 486 kr./GJ for 2023, 410 kr./GJ for 2024 og 412 kr./GJ for 2025.

Ordningen skal give forbrugerne en rettesnor for, om deres varmeforsyningsvirksomhed har priser, der ligger højere end andre løsninger som for eksempel en luft-til-vand-varmepumpe. Energistyrelsen understreger dog, at der ikke er tale om et traditionelt prisloft, der begrænser virksomhedernes mulighed for at opkræve højere beløb.

Fra 2026 bliver Forsyningstilsynet ansvarlig for årligt at beregne og offentliggøre prislofterne. Samtidig vil der blive udarbejdet en liste over virksomheder, der gennemsnitligt ligger over loftet. Disse virksomheder vil blive forpligtet til at udarbejde planer for at nedbringe priserne. Hvis dette ikke sker, kan det føre til, at forbrugernes bindinger til fjernvarme ophæves.

Prisloftet blev oprindeligt vedtaget som en del af Klimaaftalen om grøn strøm og varme i 2022. En efterfølgende aftale i 2024 præciserede, at loftet skulle tage udgangspunkt i omkostningerne for en individuel luft-til-vand-varmepumpe.

Prisloftet dækker alle varmeforsyningsvirksomheder i Danmark og er baseret på omkostningerne ved en individuel luft-til-vand-varmepumpe. Loftet tager dog ikke højde for lokale forskelle som variationer i elpriser, boligens isoleringsniveau eller omkostninger ved at skifte til en ny varmeløsning.

jel

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/energistyrelsen-fastsaetter-prislofter-for-fjernvarme-frem-til-2025

GDPR