
I februar 2023 tildelte Energistyrelsen danmarkshistoriens første efterforskningstilladelser med henblik på CO2-lagring. Nu starter det næste kapitel i historien om lagring i den danske undergrund, oplyser styrensen i en meddelelse.
Onsdag åbner Energistyrelsen således for ansøgninger om tilladelser til at undersøge undergrunden med henblik på lagring af CO2 i de udbudte områder omkring Gassum, Havnsø, Rødby, Stenlille og Thorning.
"Tilladelserne til at efterforske undergrunden bliver i første omgang givet i op til seks år med mulighed for forlængelse til ti år. Hvis området lever op til alle miljømæssige krav, og der konstateres en egnet lokalitet til lagring af CO2, har tilladelseshaver fortrinsret til at ansøge om en lagringstilladelse, som kan vare i op til 30 år," lyder det i meddelelsen.
De fem udbudte områder har hver især geologiske strukturer i undergrunden, der af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er identificeret som potentielt velegnede til lagring af CO2. Der er udført en strategisk miljøvurdering (SMV) af de udbudte områder.
Flere udbud på vej
Den strategiske miljøvurdering omfatter foruden de udbudte områder også tre kystnære områder: ’Inez’, ’Lisa’ og ’Jammerbugt’.
Imidlertid kan områderne ’Inez’ og ’Jammerbugt’ ikke udbydes før en høring af Danmarks nye havplan er gennemført.
Af hensyn til konkurrencesituationen og administration af det kommende udbud, vil udbuddet af de tre områder blive gennemført samlet.
Energistyrelsen forventer, at områderne udbydes i første halvdel af 2024. Udbudsmaterialet for de kystnære områder forventes at ligne materialet for udbuddet af områder under landjorden med undtagelse af bestemmelser om forhold, der kun er relevante på land.
Der er allerede tildelt tre tilladelser til efterforskning med henblik på CO2-lagring i den danske del af Nordsøen.
De fem udbudte områder til lands er markeret på kortet. Kilde: Energistyrelsen
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.