Danske energiselskaber skal aflevere 1,2 mia. kr. af deres ekstraordinært store indtjening som følge af energikrisen tilbage til statskassen. Det siger skatteminister Jeppe Bruus (S) til mediet Finans.

- Samlet set vil der i 2023 være et provenu på 1,2 mia. kr. De penge vil vi føre tilbage til forbrugerne i forbindelse med de forestående forhandlinger om inflationshjælp, siger han.

Han anerkender, at det er markant lavere end det tocifrede milliardbeløb, som man tidligere forventede. Som følge af Ruslands invasion af Ukraine steg energipriserne og dermed energiselskabernes indtjening markant. Skatteministeriet anslår, at de fossile energiselskaber kommer til at sende 800 mio. kr. til statskassen.

Den manøvre kaldes et solidaritetsbidrag og rammer specifikt selskaber med aktiviteter inden for råolie, naturgas, kul og raffinaderier. Elproducenterne skal på samme tid sende 400 mio. kr. tilbage til forbrugerne via et indtægtsloft, der indføres på strøm fra primært vedvarende energikilder.

Cepos: Forkert vej at gå

Cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, mener dog ikke, det er den rigtige vej at gå.

- Det er dårlig politik, når energivirksomheder pludselig pålægges en ekstra skat. Investorer vil forvente, at en tilsvarende “ekspropriation” kan ske igen i fremtiden, siger han.

Ifølge ham vil det reducere investeringerne i ny energiudvinding. I september sagde EU-Kommissionen, at man vil rejse mere end 140 mia. euro ved et loft over profit for energiselskaber samt bidrag fra fossile energiselskaber.

Beløbet svarer til 1041 mia kr. Det udgør den centrale del af kommissionens forsøg på at afhjælpe de høje energipriser. Pengene skal bruges til at hjælpe udsatte forbrugere og mindre virksomheder, der har svært ved at betale energiregningen.

/ritzau/

Energiselskaber skal aflevere 1,2 milliarder kroner tilbage