Flere og flere både private og virksomheder har fået opsat solceller og kan derfor producere sin egen, grønne strøm til en lavere elregning.
Men reglerne kan være komplekse at sætte sig ind i, og mange solcelleejere er der ikke klar over, at de faktisk kan få penge for den strøm, som de ikke selv bruger. Det er i hvert fald en tendens, som man oplever hos energiselskabet Energi Fyn. Her er oplevelsen, at der særligt mangler at blive videregivet information om solceller, når man flytter ind i et hus, hvor der allerede er opsat solceller.
- Mange kunder, der flytter ind i et hus med solceller, er usikre på reglerne og mangler rådgivning om, hvordan deres anlæg afregnes, og hvad de skal være opmærksomme på. Mange ved for eksempel ikke, at solcelleanlæg, hvor man ikke modtager et pristillæg fra Energistyrelsen, skal tilmeldes en produktionselleverandør, der kan aftage og afregne den strøm, som man ikke selv bruger, fortæller Finn Andersen, der er kommerciel direktør hos Energi Fyn, i en pressemeddelelse.
Direktøren forklarer, at solcelleejerne går glip at penge for den strøm, man leverer til elnettet, hvis de ikke vælger en produktionselleverandør. Det gælder både private og virksomheder. En produktionselleverandør er et elselskab, som køber og afregner strøm fra solceller, husstandsvindmøller og batterier, som man ikke selv bruger i det øjeblik, hvor den produceres.
I følge Energistyrelsens seneste opgørelse er der i Danmark pr. 4. kvartal 2023 registreret 143.272 nettilsluttede solcelleanlæg. Det svarer til ca. 3.529 MW.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.