DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Energie 360°s hovedsæde i Zürich-Altstetten set fra luften. Bygningen er blevet ombygget med en ny solcellefacade, der dækker halvdelen af dens energiforbrug.
Luca Rüedi - Energie 360°.

Energiselskab omdanner sit hovedsæde til grønt kraftværk  

Energie 360° har renoveret og ombygget sit hovedsæde i den schweiziske hovedstad Zürich med fokus på bæredygtige energiløsninger. En ny solcellefacade gør bygningen i stand til at producere halvdelen af sit eget energiforbrug.
27. MAR 2025 9.30
Energi
Erhverv
Klima
Plan & Byg

Hovedsædet for det schweiziske energiselskab Energie 360° har gennemgået en omfattende renovering og ombygning fra marts 2023 til marts 2025. Arbejdet har omfattet en modernisering af bygningens tekniske installationer, en opdatering af de indvendige flader samt en opgradering af udendørsarealerne med mere beplantning. Solcelleanlæg på tag og facade spiller en central rolle i transformationen. Det skriver Energie 360° i en pressemeddelelse.  

- Energie 360° producerer nu omkring halvdelen af sit årlige energiforbrug selv, siger Michael Baumer, der er bestyrelsesformand for Energie 360°.  

Ifølge selskabets adm. direktør Jörg Wild er der installeret 1600 solcellemoduler på bygningen, som årligt vil generere cirka 325 megawattimer vedvarende energi.  

- Tag- og facadeanlægget gør vores hovedsæde i Altstetten til et grønt kraftværk, siger han om Energie 360°’s hovedsæde, der ligger i bydelen Zürich-Altstetten.  

Brandsikkerhed var en særlig udfordring i projektet, da de schweiziske regler blev skærpet midt i godkendelsesfasen. For bygninger over 11 meter blev det et krav at bevise, at en brand i solcellerne ikke ville sprede sig over mere end to etager. Da Schweiz ikke havde en testfacilitet til at verificere dette, blev løsningen fundet i Tyskland, hvor brandtests blev gennemført i Leipzig.  

Projektet viser, at det trods strenge sikkerhedskrav er muligt at etablere store solcellefacader uden at gå på kompromis med arkitektonisk kvalitet.  

Energie 360° satser generelt stort på solenergi og planlægger yderligere investeringer i solcelleprojekter i Schweiz. Selskabet har blandt andet sikret sig større kontrakter for solcelleanlæg på støjskærme langs motorveje.  

jel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/energiselskab-omdanner-sit-hovedsaede-til-groent-kraftvaerk

GDPR