Det bliver fortsat dyrere at være forbruger i Danmark. Tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugerpriserne i maj lå 7,4 procent højere end for et år siden. Det er den højeste årsvækst siden maj 1983. Det er også højere end april, hvor det tilsvarende tal var 6,7 procent.

Det er særligt prisstigninger på varer som el, fødevarer og energi, der har trukket priserne op det seneste år. Prisstigningerne betyder ifølge Mathias Dollerup Sproegel, at en gennemsnitsfamilie med to børn skal finde 30.000 kr. ekstra på årsbudgettet. Og selv om lønstigningerne i første kvartal var de højeste i 13 år, så slår det ikke til.

- Dansk økonomi går derfor nogle udfordrende måneder og kvartaler i møde, hvor det bliver afgørende, om forbrugerne vil tære på opsparingen for at fastholde en fremgang i forbruget. Det kan i værste fald betyde en hård landing for økonomien, selv om vi hælder til den bløde landing, skriver han i en kommentar.

Tror på toppen nås over sommeren: energipriserne er den ubekendte

Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, ser dog lys forude og forventer, at inflationen topper hen over sommeren, hvorefter den aftager.

- Hastigheden, hvormed inflationen vil aftage, er dog usikker og vil blandt andet afhænge af udviklingen i energipriserne.

- Men som tingene ser ud nu, så er der et begrundet håb om, at inflationen snart topper, og at vi i 2023 vil nå et mere adstadigt inflationsniveau på cirka 2-3 pct., vurderer han i en kommentar.

Han konstaterer også, at de fleste danskere er så godt polstret på bankbogen, at de kan klare en periode med høj inflation. Trækker man energi og ikkeforarbejdede fødevarer ud af regnestykket, er den såkaldte kerneinflation kun på 4,4 pct., men det er dog den største stigning i kerneinflationen siden oktober 1989.

Ritzau

Energipriser endnu en gang med at trække inflation op: Er nu på 7,4 pct.