
Produktionen af biogas i Danmark stiger markant i den kommende tid. Det skyldes dels den nye forsyningssituation med historisk høje gaspriser, der har affødt politiske aftaler om at skifte fra naturgas til biogas. Samtidig har de høje gaspriser gjort det attraktivt at producere biogas uden tilskud.
Stigningen af biogasproduktion sker samtidig med, at det generelle gasforbrug falder. Denne situation skaber behov for at lokalt produceret biogas kan blive løftet op på det overordnede gastransmissionsnet og dermed blive spredt rundt i landet.
Derfor har Energinets bestyrelse nu nikket ja til, at der kan investeres i syv såkaldte tilbageførselsesanlæg i forskellige geografiske områder i landet. I samarbejde med Evida har Energinet indentificeret, hvordan udfordringerne med biogasoverskuddet bedst løses i de syv forskellige områder. De områder det drejer sig om er fem i Jylland, ét på Fyn og ét på Sjælland, oplyser Energinet i en meddelelse.
Forudsætning for 100 pct. biogas
Anlæggene skal bl.a. fjerne lugtstoffer og øge trykket fra gassen i distributionsnettet, så den kan transporteres op i gastransmissionsnettet og dermed gøre det muligt at udnytte det biogaspotentiale, der er i Danmark. Ligesom det bliver muligt at sende biogas via transmissionsnettet til udlandet.
- Om få år vil biogasproduktionen flere steder i landet stige i en sådan grad, at det er nødvendigt at gøre noget hurtigt for at sikre, at gassystemet kan håndtere dette biogaspotentiale og undgå de samfundsøkonomiske tab, der vil opstå, hvis biogasproduktionen skal begrænses som konsekvens af ubalance. Effekten forstærkes af, at gasforbruget falder hurtigere end tidligere antaget, siger Peter A. Hodal, der er adm. direktør i Gastransmission i Energinet
Nye tal fra interesseorganisationen Biogas Danmark viser da også, at inden for de næste fem år vil biogasbranchen bygge 30 nye biogasanlæg og udvide omkring 40 af de eksisterende anlæg.
- Det er forventningen, at gasforbruget i Danmark senest i 2030 kan forsynes 100 pct. med biogas, men det kræver at biogassen kan transporteres på kryds og tværs af gassystemet. Det er Energinets investeringer i tilbageførelsesanlæg med til at sikre. Alternativet er, at biogaspotentialet ikke kan realiseres og der dermed opstår stort tab af grøn energi.
Efter Energinets bestyrelse har godkendt investeringer har næste skridt i processen nu, at Energinet arbejder på en ansøgning Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om godkendelse af projekterne efter Lov om Energinet.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.