
Mandag den 28. april gik store dele af elsystemerne i både Spanien og Portugal ned kort efter middag. Nu skal en international ekspertgruppe forsøge at finde ud af, hvad der udløste det store blackout. Det skriver Energinet i et opslag på LinkedIn.
Ekspertgruppen er nedsat af den europæiske sammenslutning af eltransmissionsselskaber, ENTSO-E, i samarbejde med tilsynsorganisationen ACER. Opgaven er at udarbejde en uafhængig rapport, der både identificerer årsagen og kommer med forslag til, hvordan lignende hændelser kan forebygges.
Fra dansk side deltager Bent Myllerup Jensen, der leder Energinets kontrolrum. Han bidrager til arbejdet med at gennemgå de mange tusind datalinjer, som både iberiske og øvrige europæiske elsystemer har registreret i minutterne omkring nedbruddet.
"Arbejdet bliver måske ikke at finde en nål i en høstak, men kan sagtens vise sig at være at finde årsagen i et af de tusindvis og atter tusindvis af data, som ikke bare elsystemerne i Spanien og Portugal registrerede, da elsystemerne på den iberiske halvø gik ned, men også de mange, mange data som andre TSO’er samlede op," lyder det i opslaget.
Energinet fremhæver i opslaget, at Danmark har erfaring med elsystemer med høj andel af vedvarende energi, hvilket er relevant i analysen af hændelser som denne.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.