Energinet sælger sine aktier i ”TSO Holding”, der er en del af ejerkredsen i den nordiske elbørs Nord Pool. Aktieandelen på 18,8 pct. sælges til den litauiske eltransmissions system operatør Litgrid. Det oplyser det statslige selskab i en meddelelse.
Energinet har tidligere solgt en del af sine aktier i Nord Pool. Det skete, da ejerkredsen i Nord Pool i 2019 blev udvidet med kommercielle aktører. På det tidspunkt blev de hidtidige ejere – nordiske og baltiske TSO’er – samlet i selskabet TSO Holding.
Med det seneste frasalg af aktier er Energinet ikke længere en del af ejerskabet af hverken TSO Holding eller Nord Pool.
- Det har været vigtigt for Energinet at sikre opbygning af velfungerende elmarkeder i Norden og Europa, og derfor har medejerskabet i elbørsen Nord Pool gennem årene givet rigtig god mening. Der er nu skabt velfungerende markeder og grænseoverskridende konkurrence, og derfor er der ikke længere behov for, at vi har et medejerskab. Ejerskab af en international elbørs er ikke på den lange bane en kerneopgave for en dansk eltransmissions systemoperatør, siger Søren Dupont Kristensen, der er direktør i Systemansvar i Energinet.
Også finske Fingrid sælger sin ejerandel som ligeledes læd på 18,8 pct. til Litgrid. Herefter udgøres ejerkredsen i TSO Holding af norske, svenske og litauiske TSO’er.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.