DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Energinet påbegynder stort anlægsprojekt i Midt- og Vestjylland

Første gravearbejde mellem Endrup og Karlsgårde er i gang som led i udbygningen af elnettet.  
7. MAR 2025 14.01
Energi
Plan & Byg

Energinet har taget hul på et omfattende anlægsprojekt, der skal ruste Midt- og Vestjylland til at håndtere mere grøn strøm. I alt skal 190 km kabelsystemer etableres på ni strækninger, hvor luftledninger tages ned, og nye kabler lægges i jorden. Første strækning består af en 15,5 km lang strækning mellem Endrup og Karlsgårde ved Esbjerg og Varde, hvor der lægges et 150 kV kabelanlæg i jorden et 150 kV, er nu i gang.

Projektet skal både sikre tilslutning af vedvarende energi fra vindmøller og solceller og øge forsyningen til eksisterende og nye forbrugere. Forud for anlægsarbejdet har Energinet indgået frivillige aftaler med 37 lodsejere og foretaget miljøscreeninger. Arkæologiske undersøgelser ved Årre har desuden resulteret i en række nye fund, der nu undersøges af Nationalmuseet.

- Hvor er det fantastisk, at vi nu endelig er kommet så langt, at vi kan begynde anlægsarbejdet. Vi har været længe undervejs og været i dialog med lodsejere, naboer, kommuner, arkæologer og ministerier for at få tilladelser og aftaler på plads. Nu er det fortrinsvist jer entreprenører, som har stafetten, siger hovedprojektleder Mikael Mønsted fra Energinet i en pressemeddelelse.

Gravearbejdet på strækningen forventes afsluttet i juli 2025. Det samlede projekt i Midt- og Vestjylland ventes færdigt i 2030.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/energinet-paabegynder-stort-anlaegsprojekt-i-midt-og-vestjylland

GDPR