DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Energinet og Hitachi Energy i aftale om ny klimavenlig højspændingsstation

Ny station skal styrke elnettet og håndtere mere grøn strøm på Sjælland.
6. MAR 2025 13.00
Energi
Klima
Research & Development
Teknik & Miljø

Energinet har indgået kontrakt med Hitachi Energy om levering af en 420 kilovolt (kV) nettilslutningsløsning med EconiQ® gasisoleret koblingsanlæg (GIS) til den nye Station Lindehøj ved Solhøj på Sjælland. Det skriver Energinet.  

- Station Lindehøj bliver et centralt knudepunkt i udbygningen af det sjællandske elnet til at kunne håndtere større mængder grøn strøm. I Energinet har vi et stærkt fokus på at nedbringe vores klimaaftryk – også når vi etablerer ny infrastruktur. Vi er derfor også glade for at samarbejde med Hitachi Energy, der kan levere en driftssikker og mere bæredygtig teknisk løsning, som understøtter vores mål om at bidrage til den grønne omstilling med omtanke for klimaet og miljøet, siger CEO for Systemansvar i Energinet Kim Willerslev.  

Station Lindehøj etableres med en ny type højspændingsudstyr, der ikke anvender svovlhexafluorid (SF6). SF6 har i årtier været brugt i elnettet som isoleringsgas på grund af sine effektive egenskaber, men den har samtidig en markant klimabelastning – den er mere end 23.000 gange mere skadelig for klimaet end CO2 og kan blive i atmosfæren i flere tusinde år. Den teknologi, der nu tages i brug, anvender i stedet en miljøeffektiv gasblanding, der reducerer klimaaftrykket væsentligt. Ifølge Hitachi Energy undgås tilføjelsen af 1200 kg SF6 til nettet ved blot ét modul i EconiQ 420 kV GIS.  

- Vi er stolte af at støtte Energinet i at fremme en mere bæredygtig energifremtid med vores EconiQ 420 kV GIS. Denne SF6-fri teknologi reducerer elnettets CO2-aftryk drastisk, samtidig med at den opretholder det højeste niveau af ydeevne og pålidelighed og bevarer det samme størrelse som konventionelt udstyr. Gennem vores samarbejde med Energinet bygger vi ikke kun infrastruktur – vi muliggør den rene energiomstilling for kommende generationer, siger Markus Heimbach, der er administrerende direktør for High Voltage Products hos Hitachi Energy.  

Station Lindehøj er en del af Energinets plan for udbygningen af 400 kV transmissionsnettet på Sjælland og Lolland-Falster. Planen skal fremtidssikre elnettet til at transportere store mængder af grøn strøm fra Sydsjælland og Lolland-Falster til forbrugstunge områder som København og Nordsjælland. Klima-, energi- og forsyningsministeren har givet Energinet grønt lys til at fortsætte planlægningen af stationen.  

jel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/energinet-og-hitachi-energy-i-aftale-om-ny-klimavenlig-hoejspaendingsstation

GDPR