
Et bredt flertal i Folketinget besluttede med Klimaaftalen af 22. juni 2020, at elproducenter, fx opstillere af solcelleparker og vindmøller, skal bidrage til at dække de omkostninger til udbygning af elnettet, som deres anlæg giver anledning til. Hidtil er samfundets udgifter nærmest kun blevet dækket af elforbrugerne.Klimaaftalen blev gennemført i elforsyningsloven i december 2021.
Med den nye ordning for producent betaling, blev det fra 1. januar væsentligt dyrere for udviklere af opstillere at tilslutte vindmøller og solceller til transmissionsnettet i Danmark. Udviklerne skal foruden et stationsbidrag betale et tilslutningsbidrag på 328.000 kr,/MW i områder, hvor produktionen af strøm er større end forbruget.
De nye regler betyder ifølge Green Power Denmark, at en udvikler, som vil opføre et anlæg på for eksempel 250 MW, som bliver tilsluttet 400 kV-nettet, vil opleve, at omkostningerne stiger med knap 100 mio. kr. alene for at blive tilsluttet elnettet. Tilslutningsbidraget skal gå til at udvikle elnettet, men den udgift kan Energinet ifølge EU-regler ikke lægge over på udviklerne, mener Green Power Denmark, som derfor vil bringe sagen for Energiklagenævnet.
Energinet: Alle regler er fulgt
Kritikken bliver dog afvist af Energinet. Den nye producentbetaling for udbygning af elnettet følger både Folketingets beslutninger og lovgivningen. Det tilkendegiver i hvert fald Marie Budtz Pedersen, områdeleder i Energinet, i en pressemeddelelse.
- Vi har i Energinet direkte fulgt den fortolkning af EU-reglerne, som klart fremgår af lovbemærkninger til lovforslaget. Heraf fremgår det: ”I øvrigt bør det fremhæves, at loftet i transmissionsafgiftsforordningen generelt ikke omfatter omkostninger for fysiske aktiver, der er nødvendige for tilslutning til systemet eller opgradering af forbindelsen. Dette inkluderer omkostninger forbundet med forstærkning af det bagvedliggende net, som er nødvendig i forbindelse med tilslutning, siger Marie Budtz Pedersen og tilføjer:
- Det står altså klart, at opstillerne af solcelleparker, vindmøller mv. skal bidrage til både de udgifter, som direkte tilslutning af deres anlæg giver anledning til, og også de udgifter som samfundet har til at udbygge elnettet, så strømmen kan komme væk fra fx solcelleparkerne og ud i landet. Det har Energistyrelsen også bekræftet, siger hun.
Ifølge Energinet har man udviklet en betalingsmodel, hvor elproducenten skal bidrage til de konkrete omkostninger i deres tilslutningspunkt, samt bidrage til de nødvendige forstærkninger i det bagvedliggende net. Betalingen er differentieret geografisk for at reflektere, at der er større omkostninger ved at placere anlæg i områder, hvor kapaciteten i elnettet allerede er brugt – altså hvor elnettet allerede er ”fyldt” - mens betalingen er lavere de steder i landet, hvor det eksisterende elnet bedre kan tage mod ny elproduktion.
"Betalingsstrukturen skal understøtte en omkostningseffektiv grøn omstilling, der sikrer, at den kapacitet i elnettet, som er stærkt efterspurgt, bliver udnyttet mest effektivt", lyder det fra det statslige selskab.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.