De høje priser på energi trykker mange steder og har fået flere til at kigge på alternative måder at skaffe strøm på end blot at betale elselsakbet. De har i bl.a. oplevet i virksomheden Thy Møllen, som i efteråret har oplevet 10-12 opkald om dagen, fra interesserede købere til deres ti KW-møller. Interessen er bemærkelsesværdig, da den kommer efter tre år uden salg af en eneste mølle.
Den seneste Thy Mølle blev opsat for tre år siden på Samsø. De er især mindre virksomheder, der kan få gavn af Thy Møllen, der med en pris på ca. 500.000 kr. er for dyr og urentabel for de fleste private
- Vores mølle kan dække behovet for strøm til en virksomhed op til måske fem ansatte. Hvis møllen står i et område, hvor der er vind til at producere omkring 20-30.000 kWh om året, så kan virksomheden producere sit eget strømforbrug og blive uafhængig af energipriserne, siger Bent Grønkjær, i en meddelelse fra Tekniq Arbejdsgiverne.
For at få lov til at opsætte en Thy Mølle kræver det en byggetilladelse fra den kommune, hvor møllen skal opstilles i. Det kræver typisk, at virksomheden eller en ejendom ligger ude på landet.
- Vi kan jo ikke sige til en interesseret køber, hvad el-prisen vil være de kommende år. Men vi kan ud fra information fra vores møller over hele landet anslå, hvor meget de kan producere om året med lokale vindforhold. Virksomheden bliver derved mindre sårbar, og interessen er så stor, at jeg forventer, at vi vil komme op på at montere to møller om ugen i fremtiden, siger Bent Grønkjær.
Har ansat en sælger
Der er dog stadig noget op til velmagtsdagene for Thy Møllen. Da der for otte siden var mest gang i husstandsvindmøllerne, opsatte Thy Møllen en mølle om dagen i gennemsnit. Dengang var der ti ansatte i selskabet. I dag er der ingen ansatte. Selskabet er ejet af brødrene Bent og Flemming Grønkjær, som også ejer og driver Grønkjærs Maskinværksted.
Nu er der dog igen en ansat i hos Thy Møllen, de to ejere har således ansat en sælger, der skal tage alle de første henvendelser og aflaste de to ejere så produktionen kan skaleres op.
Thy Møllen er 21,4 meter høj oh har en rotordiameter på 7,4 meter. Ud over virksomheder er husstandsmøllen interessant for ejendomme på landet med et forbruget på over 12.000 kWh-timer om året.
I dag er der 448 husstandsmøller på seks og ti kw-effekt opstillet rundt i Danmark.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.