
Energi Fyn afslutter 2024 med et resultat før skat på 334,8 mio. kr. og 275,9 mio. kr. efter skat. Resultatet er realiseret ud fra en omsætning på 4,7 mia. kr. Overskuddet er det bedste resultat i selskabets historie og gør det muligt at fastholde de omfattende investeringer i Fyns el- og fibernet, oplyser energiselskabet i en meddelelse.
Ifølge Energi Fyn har alle forretningsområder bidraget positivt til resultatet, og især regulerkraftværkerne har udnyttet nye markedsmuligheder. El- og gassalget er desuden øget markant.
- Som andelsselskab geninvesterer vi alt overskud i selskabet. Vi har i 2024 investeret 733 millioner kroner i udviklingen og fremtidssikringen af den fynske el- og fiberinfrastruktur. Det er store og nødvendige investeringer, som vi forventer fortsætter i de kommende år, og som et godt regnskabsresultat skal bidrage til, siger Bent Agerholm, der er adm. direktør i Energi Fyn.
Gennem Vores Elnet ejer og driver Energi Fyn elforsyningen på størstedelen af Fyn. Investeringerne i udbygning og vedligehold af el- og fibernet skal understøtte både den grønne omstilling og øget digitalisering.
- Udviklingen på Fyn går stærkt. Der er blandt andet etableret en række hurtigladestandere langs den fynske motorvej, og erhvervsudviklingen i Tietgenbyen i Odense er i hastig vækst. Vi skal være en aktiv medspiller i denne udvikling og i den grønne omstilling, siger Bent Agerholm og understreger, at udbygningen af elnettet har en helt afgørende rolle i udviklingen af et bæredygtigt energisystem med mere vedvarende energi og en fortsat høj forsyningssikkerhed, siger Bent Agerholm.
Energi Fyn forventer at kunne levere fibernet til 140.000 husstande ved udgangen af 2025. Selskabet har samtidig øget investeringerne i it- og datasikkerhed som reaktion på et stigende trusselsniveau. Endelig har Energi Fyn uddelt mio. beløb til fynske projekter og foreninger gennem fonde og støtteordninger.
Årsrapporten blev godkendt på selskabets repræsentantskabsmøde den 30. april 2025.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.